23948sdkhjf

Mere tempo på den digitale motorvej samt 6000 nye varer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Damstahl a/s

Damstahls webshop er hoppet ind i en ny tidsalder.

Fra den 30. august er brugeroplevelsen en helt anden: Tempoet er røget i vejret, ordrehistorik og certifikater er langt nemmere at tilgå, differentierede priser udregnes automatisk, og alle kunder får direkte adgang til hele koncernens produktsortimentet.

Med ønsket om at optimere brugeroplevelsen og udvikle branchens bedste webshop, indgik Damstahl for halvandet år siden et unikt samarbejde ved opkøbet af Slize Digital. Det har udmøntet sig i, at en helt ny e-commerce løsning nu er klar. Motoren bagved er baseret på morgendagens teknologi og giver mulighed for individuelle kundeløsninger og integrationer.

Komplet overblik og adgang til 6000 nye varer

Samtidig kan kunderne tilgå alle relevante lagerbeholdninger, så de danske kunder f.eks. også kan se, hvad der ligger på Damstahls lager i Tyskland.

- Vi er rigtig glade for, at kunderne kan få et samlet overblik over vores lagerbeholdning af ASTM-fittings, sømløse rør, emnerør og stangstål i mere end 25 forskellige kvaliteter. Samlet set har Damstahl i henholdsvis Danmark og Tyskland Europas bredeste og dybeste lager, hvilket kommer kunderne til stor gavn. Og med den nye webshop bliver vores lagre pludselig ét fælles lager for kunderne, siger Anders Jensen, Digital & Marketing Manager hos Damstahl.    

Nemmere adgang til certifikater og differentierede priser

Kunderne vil primært opleve en markant hurtigere webshop, nemmere adgang til certifikater og helt automatisk udregning af differentierede priser baseret på mængder.

- Før skulle man finde hvert enkelt certifikat, hvor man skulle have den præcise produktkode ved hånden. I den nye webshop kan man nemt søge på de specifikke emner ud fra en lang række forskellige søgemuligheder, og man kan samle flere certifikater og downloade dem samlet, siger Anders Jensen.

Tidssvarende platform med nye muligheder

Selvom kundeoplevelsen er centreret omkring webshoppens brugerflade, den såkaldte frontend, er maskineriet bagved, den såkaldte backend, lige så vigtig.

- Webshoppen ligger på en helt ny platform, der er et stort skridt ind i en ny tidsalder. Platformen er langt bedre end den gamle til at lave individuelle, integrerbare løsninger, som passer til kundernes ønsker, siger Søren Talbo Dahl, E-Commerce & Digital Specialist hos Damstahl.    

Du finder den nye webshop på www.damstahl.com.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Damstahl a/s

Danmarksvej 28
8660 Skanderborg
Danmark
Damstahl a/s

Billeder & videoer

Mere tempo på den digitale motorvej samt 6000 nye varer i ny

Send til en kollega

0.079