23948sdkhjf

Gibotech vil inspirere piger til fremtid med robotter

| Medlemsnyhed | Indrykket af GIBOTECH A/S

Efter sidste års aflysning inviterer Gibotech igen pigerne indenfor i håbet om, at de får øjnene op for alle de jobmuligheder, der er i branchen.

Det sker om fire måneder som en del af en landsdækkende kampagne arrangeret i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus og Tektanken.

Selvom kvinderne stadig er i undertal hos Gibotech, så er der det sidste år blevet ansat flere kvinder end nogensinde før i den mandsdominerede robotvirksomhed. Det afspejler også tendensen på STEM-uddannelserne. Men trods en markant stigning i optaget på de videregående uddannelser generelt og i antallet af STEM-studerende, så viser tal fra Danmarks Statistik, at fordelingen på omkring 70 pct. mænd og 30 pct. kvinder på STEM-uddannelserne stort set er uændret.

Derfor er målet med Girls’ Day in Science at sætte fokus på de uddannelses- og karrierevalg, som mange piger helt afskriver, bare de lugter lidt af naturvidenskab og teknik.

- Vi vil rigtig gerne være med til at åbne pigernes øjne for alle de muligheder der er, hvis man gerne vil arbejde med robotter. Vi mangler kvalificeret arbejdskraft ligesom så mange andre af de odenseanske robotvirksomheder, så hvis vi kan inspirere dem til at fx at tage en uddannelse indenfor robotteknologi, så er vi klar til at ansætte dem, når de bliver færdige, lyder det fra Henrik Anker, CEO i Gibotech.

Pigerne har løsningen med

Når pigerne kommer den 6. oktober, så har de på forhånd arbejdet på en opgave som de skal præsentere for nogle af de kvindelige ansatte i Gibotech, der får mulighed for at stille spørgsmål til opgaveløsningen og de tanker pigerne har gjort sig i forbindelse med opgaven.

- Sidste gang vi var med, var det tydeligt, at pigerne havde tænkt lidt anderledes end drenge ville have gjort i opgaveløsningen, så vi glæder os til at se den løsning, de kommer med i år. Og selvom jeg sidder i en af de afdelinger med flest kvinder, vil vi stadig gerne have flere kvinder ind i vores verden. Og så er det jo altid sjovt at få lov til at vise, hvordan vores hverdag ser ud, siger Sophie Bendtsen, der en af de kvindelige medarbejdere hos Gibotech, der tager imod skolepigerne til oktober.

Brug for flere piger

Som samfund mangler vi flere, der tager uddannelser inden for IT, teknologi og naturvidenskab, og virksomhederne mangler medarbejdere med de kvalifikationer. I en verden der bliver stadig mere teknologisk funderet, er der behov for flere, der både kan udvikle og betjene ny teknologi, og vi har derfor brug for, at pigerne også får interesse for området.

- Takket være de mange dedikerede arrangører sætter Girls’ Day in Science i år deltagerrekord med over 3200 piger. Når pigerne møder kvindelige medarbejdere, forskere eller studerende, de kan spejle sig i, og får konkret indblik i deres fag, åbner det pigernes øjne for de spændende muligheder i en fremtid inden for teknologi og naturvidenskab. Derfor gør det en kæmpe forskel, når virksomheder og uddannelsesinstitutioner åbner dørene,” lyder det fra konstitueret direktør, Naturvidenskabernes Hus, Maiken Lykke Lolck.

 

Kontakt:

Henrik Anker, CEO, Gibotech, ha@gibotech.dk, 20 66 35 18

 https://vimeo.com/383051638

https://www.nvhus.dk/undervisning/girls-day-in-science/

 

FAKTA:

Om Girls’ Day in Science 2021

Girls’ Day in Science sætter fokus på, at der er mange piger, der fravælger en IT-faglig, teknologisk eller naturvidenskabelig retning i deres uddannelses- og karrierevalg ved ofte at afskrive det som en mulighed. Girls’ Day in Science har fokus på succesoplevelser, så pigerne får tiltro til egne evner

Det skal vi gøre noget ved. Så den 6. oktober slår virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner over hele landet dørene op for over piger fra grundskoler og gymnasier på Tektankens kampagnedag, Girls’ Day In Science.

Til Girls’ Day in Science bliver pigerne inviteret indenfor for at arbejde med praktiske og virksomhedsrelaterede opgaver. Pigerne møder kvindelige medarbejdere og studerende, der fortæller om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder i en verden af IT, teknologi og naturvidenskab.

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
GIBOTECH A/S

Datavej 15
5220 Odense SØ
Danmark
GIBOTECH A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.078