Temamøde: Fremtidens grønne brændsler inden for transport
Hvilke brændstoffer satser transportsektorerne på og hvad betyder det for emissioner til luften?
D. 18. November afholder vi i samarbejde med Dansk Miljøteknologi og CLEAN Miljøteknologi temamøde om fremtidens grønne brændsler inden for transportområdet.
Hvilke brændstoffer satser transportsektoren på, og hvad betyder det for emissioner til luften?
Fossile brændsler som kul, olie og naturgas skal udfases, hvis Danmark skal nå målsætningerne for reduktion i klimabelastningen i 2030 og 2050. Udviklingen af bæredygtige brændstoffer og teknologier er en forudsætning for den grønne omstilling og indgår som centrale elementer i den nyligt vedtagne klimaaftale.
Biobaserede brændsler udgør kun en mindre del af det danske energimix i transportsektoren, men nye e-fuels som fx metanol og ammoniak er under udvikling. Fælles for de nye grønne brændsler er, at de kan defineres som CO2-neutrale, men de er ikke emissionsfrie. Dette temamøde sætter fokus på de problemstillinger, der knytter sig til emissioner fra fremtidens grønne brændsler i transportsektoren.
Se programmet og tilmeld dig her.
Praktisk information:
Hvornår: Torsdag d. 18. November 2021
Tid: 13:00 - 16:45
Hvor: FORCE Technology Brøndby - Park Allé 345, 2605 Brøndby
Vi glæder os til at se dig!
Med venlig hilsen
FORCE Technology