23948sdkhjf

Nyt additiv kan gøre beton mere bæredygtig

| Medlemsnyhed | Indrykket af Master Builders Solutions Denmark A/S

Nyt additiv fra Master Builders Solutions gavner både tidlig og sen styrkeudvikling i beton – og gør betonen mere bæredygtig ved at reducere cementindholdet.

Byggebranchen skal og vil gerne være mere bære­dygtig, men skal samtidig fortsat bygge robust og i høj kvalitet.

Den ligning har Master Buil­ders Solutions udregnet en for­mel til at løse: Betonadditivet Master X-Seed STE.

”Vores nye betonadditiv gør beton mere bæredygtig ved at reducere behovet for energikrævende cement i betonen, som dog stadig beholder sine egenskaber. Master X-Seed STE accelerer hærdningen og øger både betonens tidlige og sene styrke, så kunderne også har mulighed for at spare på de energikrævende varmebehandlinger,” fortæller Seg­ment Manager for Admixture Systems i Master Builders Solu­tions Denmark A/S, Finn Møller Sørensen.

 Master X-Seed STE – unikt additiv til bæredygtig beton

Master X-Seed STE er baseret på virksomhedens unikke kry­staldannelsesteknologi (C-S-H), som forbedrer hydratiseringen af cementen. Derfor kan en be­tydelig del af cementen i beto­nen erstattes med kalkfiller eller andre finstoffer uden at svække betonens styrke, konsistens eller evne til at blive bearbejdet.

Betonbranchen har stort, grønt fokus på at mindske ce­mentindholdet og dermed reducere CO2-udslippet fra beton. Netop det kan Master X-Seed STE bidrage til.

Den europæiske udviklings­afdeling i Master Builders Solutions anslår, at betonproducenter kan erstatte op til 15 % af cementen med kalkfiller i deres beton ved at benytte Master X-Seed STE.

”Konkret har vi hos dan­ske kunder med additivet fx reduceret cementindholdet fra ca. 350 kg til omkring 300 kg i betonblandinger,  hvilket er en markant reduktion – især når vi ganger det op med den årlige betonproduktion," siger Finn Møller Sørensen.

Forbedret tidlig og sen betonstyrke

Additivet er brugbart med alle typer cement, også den nye FUTURECEM fra Aalborg Portland, uanset om kunderne produce­rer færdigbeton, betonelemen­ter eller betonvarer. Vi oplever allerede interesse fra produ­centerne, som skal og gerne vil gøre deres produkter mere bæredygtige. Det kan de gøre med additivet, som også gør den tidlige hærdning bed­re, som ellers er en stor udfor­dring for bæredygtige færdigbetontyper og betonelementer. 28-dagsstyrken bliver fx 10-15 % bedre i grøn beton ved at benytte Ma­ster X-Seed STE,” fortæller Finn Møller Sørensen.

Krystaldannelsesteknologien (C-S-H) blev udviklet i 2009. Si­den har Master Builders Soluti­ons forfinet teknologien til det forhydratiserede additiv Master X-Seed STE for blandt andet at kunne gøre betoner mere bæ­redygtige.

Læs mere om Master X-Seed STE

Medlemsnyhed

Indrykket af
Master Builders Solutions Denmark A/S

Hallandsvej 1
6230 Rødekro
Danmark
Master Builders Solutions Denmark A/S

Billeder & videoer

Finn Møller Sørensen, Master Builders Solutions

Send til en kollega

0.078