23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kompetent projekthåndtering fra A til Z

”Noget af det vigtigste for vores kunder er, at vi kommer helt i mål med deres projekter. Der skal ikke være småting, som ikke er rundet ordentligt af.” Det fortæller Manager i Multivac System & Line Solutions Karsten Nissen.

Karsten ved, hvad han taler om. Han været hos MULTIVAC siden 1993. Først i service og siden salg. Fra 2000 har han været styrmand på mange store projekter. Arbejdet udføres i tæt partnerskab med projektleder Michael Petersen og installationsmanager John Damsgård.

Projektafdelingen er med på projekter for nogle af MULTIVAC Danmarks største kunder og er samtidig også sparringspartnere for kollegerne hos MULTIVAC på deres projekter. ”Vi kommer oftest med på råd tidligt i processen og kan være med til at afdække kundens konkrete behov,” fortæller Karsten. ”Her kommer vi ofte med helt specifik rådgivning i forhold til, hvordan kundens nye pakkelinje bedst implementeres i den konkrete bygning. Det er noget, vores kunder sætter rigtig stor pris på, da de dermed ikke har det samme behov for interne projekteringsansvarlige. Vi kan tage dialogen direkte med den tekniske chef og produktionslederen.”

Michael eller Karsten tager således ansvaret for kundens projekt, frem til de nye maskiner er færdigbyggede og ved større installationer, tager John over derfra. Han har derefter snor i kundens projekt til det er helt færdigt. ”John tager typisk styringen omkring koordineringen af leveringen, FAT-test og hele installationen. Han er fantastisk god til at få tingene gjort færdige. Det er et kæmpe plus,” siger Karsten og fortsætter:

”Den afsluttende test på et nyt anlæg tager vi oftest sammen. Michael og jeg har indsigt i den kommercielle side og John i det mere tekniske. Dermed supplerer vi hinanden godt. Sammen ved vi præcist, hvad der er aftalt med leverandører og kunden - og dermed hvad pakkelinjen skal kunne leve op til i den afsluttende test. Vi er således med kunden hele vejen fra A til Z, og tager også hånd om alle spørgsmål undervejs. Det gør det nemt og trygt for kunden.”

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

KN
Karsten Nissen
Leder skandinavisk projektafdeling
karsten.nissen@multivac.dk

Send til en kollega

0.047