23948sdkhjf

Ny funktionschef i Mariendals entrepriseafdeling

| Medlemsnyhed | Indrykket af Mariendal

Kim Kaldahl Jensen er tiltrådt som Funktionschef for Mariendals El-projekt afdeling med ansvar for 10 projektledere og projektchefer i afdelinger i hele landet.

Ny funktionschef skal gøre Mariendal til førende samarbejdspartner

Kim Kaldahl Jensen er tiltrådt som Funktionschef for Mariendals El-projekt afdeling med ansvar 10 projektledere og projektchefer i afdelinger i hele landet. Med ansættelsen af Kim opruster Mariendal deres entrepriseafdeling, og tager endnu et skridt mod at blive en førende samarbejdspartner for hovedentreprenører.

”Projektstyring og grønne løsninger har jo altid været en kernekompetence i Mariendal, men det er mindst lige så vigtigt for os, at vores kunder oplever, at vi er ordentlige og en god samarbejdspartner. Kim kommer med en helt unik faglighed og stor erfaring fra branchen, men det er mindst lige så meget hans personlige kompetencer og værdigrundlag, som matcher Mariendal og ikke mindst mig.”, udtaler drifts- og salgsdirektør Johan Ungermann Poulsen

Kim kommer med en baggrund som elektriker og el-installatør, og har senest været ansat som Entreprisechef for Uggerly. Som Funktionschef i Mariendal skal Kim lede projektafdelingen på tværs af Mariendals lokationer og optimere processen i, hvordan projekterne skal drives fremadrettet.

”Mariendal er en spændende virksomhed i fremgang, og en virksomhed som tør sige hvor de vil hen og sætte handling bag ordene. Jeg glæder mig over at kunne være med til at sætte kursen for, hvad el-projekt i Mariendal skal indebære. Vi skal turde sammenligne os med de store spillere i branchen.”, udtaler Kim Kaldahl Jensen

Om Mariendal

Mariendal er en moderne og landsdækkende installations- og entreprenørvirksomhed med knap 250 medarbejdere, som primært beskæftiger sig med projektering, rådgivning, installation og servicering af El, Sikring, Energioptimering, Automation, Varmeservice, Bygningsautomatik og IT. Mariendal har fokus på kontinuerlig udvikling af både forretningsområder og medarbejdere. Vi vægter engagement, ordentlighed samt tværfagligt samarbejde som en naturlig del af hverdagen – og vi gør os umage.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Mariendal

Gasværksvej 44
9000 Aalborg
Danmark
Mariendal

Send til en kollega

0.109