23948sdkhjf

Klimablock Herning ApS i Lind har fået ny medejer

| Medlemsnyhed | Indrykket af Klimablock Herning ApS

Ventilationsvirksomheden Klimablock Herning ApS i Lind har fået ny medejer. Det drejer sig om den 36-årige Steffen Bang, der har overtaget 50 procent af virksomheden, som han nu ejer sammen med Britta Bach og Finn Sandgaard.

Ventilationsvirksomheden Klimablock Herning ApS i Lind har fået ny medejer. Det drejer sig om den 36-årige Steffen Bang, der har overtaget 50 procent af virksomheden, som han nu ejer sammen med Britta Bach og Finn Sandgaard. Sidstnævnte skal fortsat stå for virksomhedens administration og regnskab.

Klimablock har otte medarbejdere og er specialiseret i at rådgive, installere og servicere skræddersyede ventilationsløsninger hos industrivirksomheder, som arbejder med træ, metal, plast, papir, fødevareproduktion eller inden for byggeriet. Klimablock Herning har købt varemærket »Klimablock« med tilhørende produktsortiment fra Dansk Klimablock – grundlagt for 60 år siden.

Kom til for et år siden

Steffen Bang er selv uddannet maskinmester og netop selv flyttet til Herning. Han er oprindeligt opvokset på Fyn, blev uddannet maskinmester i Aarhus og har siden arbejdet offshore ud for Esbjerg for Schlumberger. For lidt over et år siden kom han til Klimablock, hvor han primært har arbejdet med salg.

- Min baggrund som maskinmester har givet en god teknisk forståelse og berører mange flader, som jeg kan trække på, når jeg taler med Klimablocks kunder og kolleger, eller når vi moderniserer processer internt i virksomheden, siger Steffen Bang i en pressemeddelelse.

Han noterer sig desuden, at efterspørgslen efter firmaets løsninger har taget et stort hop opad under corona-krisen, hvor mange virksomheder har haft brug for at udvide deres produktionskapacitet og tilhørende ventilationsløsninger.

Finn Sandgaard, medejer af Klimablock, fortsætter med at arbejde i virksomheden på let nedsat tid og udskyder foreløbigt pensionen.

Selv om han for længst har rundet de 70 år, tager han gerne et par år mere for at være sikker på, at virksomheden bliver godt overdraget og fortsætter i god gænge, oplyser firmaet.

Klimablock Herning ApS

Industrivænget 3, Lind

7400 Herning

9713 2500   -   info@klimablock.dk    -   www.klimablock.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Klimablock Herning ApS

Teglvænget 23
7400 Herning
Danmark
Klimablock Herning ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.109