23948sdkhjf

Kasper ved alt om emballage til klinisk risikoaffald

| Medlemsnyhed | Indrykket af Grathwol A/S

Klinisk risikoaffald fra hospitaler, læger, dyrlæger, tandlæger, industrien eller forskning og uddannelse skal opbevares, transporteres og behandles efter strenge forskrifter, som stiller nogle helt særlige krav til emballagen.

Emballagekonsulent Kasper Rasmussen har brugt de seneste otte år hos Grathwol på at specialisere sig i at levere risikoemballage på en måde, der passer til de forskellige kunders arbejdsrutiner og behov.

”Det interesserer mig at tilbyde kunderne netop den type af beholdere, som passer bedst til de forskellige kunders behov – og med den størrelse og hyppighed i leverancen, som passer hver enkelt kunde bedst,” siger Kasper Rasmussen om sit arbejde.

Strenge krav til risikoemballage
Der er særlige krav til, hvordan hospitaler (https://grathwol.dk/hospitaler-emballage/), læger, dyrlæger, tandlæger, industrivirksomheder og forskningsinstitutioner (https://grathwol.dk/laboratorier-emballage/) sorterer og behandler risikoaffald. Og der stilles strenge krav til den emballage, som må bruges til at aflevere affaldet til destruktion.

Et af kravene er, at risikoemballagen skal kunne lukkes forsvarligt, før det afleveres. Skærende og stikkende genstande, f.eks. kanyler, skal emballeres i egnede, brudsikre beholdere.

”Vores samarbejdspartnere er store europæiske producenter. Bl.a. forhandler vi risikoemballage produceret hos AP Medical, som er en af Europas førende producenter af den slags emballage. Derfor fører vi et meget bredt sortiment. Samtidig har vores kunder sikkerhed for, at al vores risikoemballage har de rette godkendelser,” siger Kasper Rasmussen.

Emballage til risikoaffald fra hospitaler, dyrlæger, tandlæger, industri og forskning
Arbejdsgangene omkring håndtering af risikoaffald varierer meget afhængigt af, hvilken afdeling på hospitalet der er tale om, eller om det er hos dyrlæger, tandlæger, industri (https://grathwol.dk/pharma-emballage/) eller forskningsinstitutioner. Så der er også stor forskel på de løsninger, som Kasper Rasmussen finder frem til sammen med kunderne:

”I kraft af vores store lagerkapacitet og vores tætte samarbejde med europæiske producenter, har vi mulighed for at levere både små og store partier – og sammensætte partierne på den måde, som passer kunderne bedst,” siger Kasper Rasmussen. Fordi behovet er forskelligt fra situation til situation, arbejder han tæt sammen med Grathwols kunder og skræddersyr emballageløsninger, der opfylder forskellige krav.

Emballage til risikoaffald i pap og plast
Risikoaffald, som ikke indeholder skarpe genstande, må gerne pakkes i den papemballage til risikoaffald, som Grathwol tilbyder.

”Papkasserne med plastforing har ligesom plastemballagen UN3291-godkendelse og er et miljøvenligt alternativ til de store plastspande, som hospitalerne med fordel kan anvende,” forklarer Kasper Rasmussen og tilføjer, at selve papkassen er fremstillet af genbrugspap og dermed et miljøvenligt valg.

Sikker håndtering af brugte skalpeller med Bladeflask
Til laboratorier, skønhedsklinikker, forsknings- og uddannelsessteder, dyrlæger og privathospitaler har Grathwol desuden en fiks lille emballage – Bladeflask – som gør det sikkert for medarbejdere og studerende at skaffe sig af med brugte skalpelblade.

Beholderen er en lille bordmodel med et særligt hul i fronten, hvor skalpelbladet stikkes ind og går løs inde i beholderen. Og skalpellen bliver på den måde afleveret til bortskaffelse, uden at brugerne kommer i kontakt med det skarpe blad.

Se hvordan Bladeflask virker i videoen øverst th på siden her.

Butiksassistenten, der blev ekspert i emballage til klinisk risikoaffald
Det lå ikke i kortene, da Kasper Rasmussen var ung, at han skulle komme til at bruge en stor del af sit arbejdsliv på at nørde med risikoemballage. Han er oprindeligt uddannet som butiksassistent i en sportsbutik.

”Da 90’erne kom med lange butiksåbningstider, besluttede jeg at søge andet arbejde. Der blev en åbning til mig på Grathwols lager – og det blev starten på et spændende og udviklende arbejdsliv,” siger Kasper Rasmussen.

Efter et par år på lageret fik han mulighed for at komme på kontoret. Derefter skulle det fynske og sydsjællandske kundeunderlag udvikles, og det blev Kaspers opgave. Efterhånden som han opnåede større anciennitet, blev Kasper Rasmussen også involveret i samarbejdet med leverandører og i produktudvikling.

Kasper Rasmussen kan fortælle dig alt om risikoemballage
”For mig er det stadig en udfordring, og jeg nyder at finde den helt rigtige løsning sammen med den enkelte kunde. Efterhånden som jeg har lært stort set alle mulige leverandører at kende og været på en lang række fagmesser, så ved jeg også, hvor jeg skal lede efter løsningerne,” siger han.

Som emballagekonsulent er Kasper Rasmussen ham, du møder, hvis din arbejdsplads tager nye typer af risikoemballage fra Grathwol i brug eller beslutter, at det er tid til at få Grathwol til at se deres løsning af risikoemballage efter i sømmene.

Et erfarent team med speciale i emballage til risikoaffald
Bag Kasper Rasmussen står et team af gode kolleger, blandt andet i kundeservice, som også har lang anciennitet og kan være med til at sikre de aftalte leverancer:

”Grathwol er bare et firma, hvor man bliver ved med at arbejde. Jeg har ikke mange kolleger, som har været her mindre end 10 år,” siger Kasper Rasmussen og tilføjer:

”Vores lange erfaring og gode relationer til producenterne er en af vores helt store styrker, for risikoemballage er et specielt område. Et område, hvor Grathwol i min tid er blevet en af de største leverandører til hospitalerne. Jeg vil arbejde på, at vi også bliver en af de største leverandører af risikoemballage til andre industrier. Fx læger, dyrlæger, tandlæger, industrivirksomheder og måske til forskning og uddannelse.”

Privat bor Kasper Rasmussen i Smørum sammen med sin hustru og 21-årige søn. Fritiden går bl.a. med taekwondo, hvor Kasper Rasmussen har sort bælte (1. DAN).

Medlemsnyhed

Indrykket af
Grathwol A/S

Motorgangen 2-4
2690 Karlslunde
Danmark
Grathwol A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.109