23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Værdifuld ”Ole Opfinder” hos Linatech

Han hedder nu ikke Ole, og han er heller ikke ansat som opfinder, men ellers lever han til fulde op til titlen, og han har igennem årene leveret stor værdi til Linatech og kunderne.

Flemming Svendsen, eller bare det mundrette ”Svendsen”, som han kaldes af mange kollegaer og kunder, har været ansat hos Linatech siden 1974, og kan dermed fejre 50-års jubilæum om bare 2½ år.
Svendsen har igennem mange år arbejdet som smed og servicemontør hos Linatech, og han har stort set besøgt alle de kunder, som vi har samarbejdet med igennem årene. Der er også stadig kunder, som specifikt spørger efter Svendsen, når de skal have løst opgaver. ”Han kender os, vi kender ham, og vi ved hvilken kvalitet han leverer”.
Udover jobbet som smed og montør, så har Svendsen utallige gange udviklet specielle maskiner og værktøj. Enten noget, som han selv har spekuleret over, eller også løsninger til opgaver, som kan effektivisere produktionen, eller bare gøre tingene lidt nemmere og smartere.
Senest fik Svendsen lov til at summe lidt over en dobbelt-boremaskine med et lille og meget nøjagtigt mellemrum mellem de to bor. Ikke den nemmeste opgave, og sikkert noget der ville tage lidt tid. Men, før man har set sig om, så er han næsten færdig med løsningen, og ”bare lige i gang med de sidste små forbedringer og finpudsninger”, inden prototypen leveres til produktionen - og formodentligt med det samme bliver til standardløsning, som vi har oplevet så mange gange før.
Svendsen er et glimrende eksempel på alt det guld, der ligger i at kombinere erfaring og opfindsomhed med frie tøjler til at boltre sig ved opfinderbordet på værkstedet.

LINATECH A/S
Rydhaugen 9
Vium
8620 Kjellerup
Silkeborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK84039810
P nummer: 1003210187

Kontaktperson

Lars Rahbæk
Adm. Direktør og medejer
+45 40132264 lra@linatech.dk

Send til en kollega

0.063