23948sdkhjf

Claus Meyer med i nyt mad-iværksætterområde på Foodexpo

| Medlemsnyhed | Indrykket af Foodexpo

Claus Meyer er en markant aktør på den kulinariske scene, og med flere virksomheder i bagagen ser han sig selv som en serieiværksætter. På Foodexpo bringer Claus Meyer sin erfaring i spil i mentorrollen i det nye område på messen, FoodStartUp.

I samarbejde med tre mentorer, som alle arbejder med fødevareiværksætteri til dagligt, præsenteres 45 spirende iværksættere på Nordens største fødevaremesse, Foodexpo. 

Claus Meyer er den ene af tre mentorer, og i Foodexpos messemagasin har Claus svaret på tre spørgsmål omkring iværksætteri og det nye område på Foodexpo:

Q | Hvad er afgørende for at slå igennem som iværksætter og fødevareproducent?
A | For at få succes som iværksætter skal du omgive dig med dygtige mennesker. Min erfaring siger mig, at folk gerne vil hjælpe, så byg partnerskaber og medejerskaber. Det er nok nogle af mine bedste råd til nye iværksættere. Parametre som blandt andet timing, velsmag, selverkendelse og mod er også afgørende for at kunne slå igennem som iværksætter og fødevareproducent.

Q | Hvad kan Iværksætterområdet tilføre den danske fødevarebranche?
A | Jeg tror, at Iværksætterområdet på Foodexpo aktivt kan være med til at styrke start-up-miljøet i branchen og afkorte vejen fra idé til gennembrud.

Q | Hvordan bringer du dig selv i spil som mentor?
A | Min opgave - sammen med de to andre mentorer og vores respektive teams - har været en nysgerrig jagt på dygtige iværksættere i fødevarebranchen, hvor vi har fundet en række ildsjæle med spirende forretningskoncepter og smagfulde produkter. Vi har hver især peget på 15 iværksættere, som nu får chancen for at prøve sig af og slå over sin vægtklasse

Læs mere om FoodStartUp her: https://www.foodexpo.dk/for-besoegende/omraader/foodstartup-ivaerksaetteromraadet

Medlemsnyhed

Indrykket af
Foodexpo

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
Foodexpo

Send til en kollega

0.109