23948sdkhjf

Aktivering af influencere i Kanzi®-kampagne skaber vækst

| Medlemsnyhed | Indrykket af FruitMasters

Æblebrandet Kanzi® er i en ny kampagne gået sammen med 18 influencere, der skal skabe opmærksomhed omkring de sprøde og saftige æbler. Den aktive brug af influencere i en salgsfremmende kampagne har øget efterspørgslen efter de syrlige æbler markant.

Influencermarketing er en effektfuld måde at sprede salgsfremmende budskaber på – i hvert fald, hvis man formår at aktivere influencerne meningsfuldt.

Kanzi® har i en ny kampagne allieret sig med tre macro- og 15 microinfluencere, der på deres Instagram-platforme skaber opmærksomhed omkring de lækre, velafbalancerede æbler, der med deres saft og kraft skiller sig ud fra andre æblebrands.

Influencerne indgår som en integreret del af kampagnen ved, at de udvikler og deler deres egne æbleopskrifter med Kanzi®-æbler, som man kan lave derhjemme og endda tilføje til sin egen Kanzi®-kogebog. Her skal alt fra kandiserede æbler til æblemuffins, æble-chia-smoothies og æblesalater inspirere til at tænke ud af boksen, når man står i køkkenet. Dermed integreres influencerne direkte i kampagnen, og det gør, at deres begejstring for de sprøde æbler skinner igennem helt naturligt, hvilket skaber en troværdig kommunikation.

 Det er dog ikke kun influencerne, men også kunderne, der involveres direkte, når de inviteres til at inkorporere Kanzi®-æbler i deres madlavning.

”Det unikke ved kampagnen er, at den giver friheden til at eksperimentere med nye retter med æbler, og at man så ovenikøbet får muligheden for at sammensætte sin egen skræddersyede kogebog helt gratis, er bare et kæmpe plus. Det eneste, der skal til, er, at du samler fem koder fra Kanzi-æblepakkerne. Kampagnen formår derfor at involvere kunden på en rigtig fin måde. Det kan mine følgere også have gavn af,” fortæller influenceren Maria Christensen, der på Instagram er kendt som @madogkaelighed.

Sammen med influencere som @louiseleverlivet, @mammarose og influencere, der er del af det danske testfamilienetværk @testfamilien.dk, øger hun kendskabet til Kanzi® ved at dele sin personlige opskrift.

Influencerstrategien er en opskaleret udgave af den kampagne, Kanzi® i første omgang kørte fra oktober 2020 til april 2021. Her havde æblebrandet teamet op med madbloggerne @mariavestergaard.dk og @juliebruunsblog samt caféen @sweetunicornkiss. 

Når Kanzi® nu seksdobler antallet af influencere, er det fordi, at effekten af sidste kampagne var tydelig. De i alt 11 Instagram-posts og 37 stories skabte tilsammen knap 3.400 engagements, herunder en lang række positive kommentarer. Den store interesse indikerer ikke bare, at kampagnens budskaber blev spredt vidt, men også at indholdet var relevant. Og det har haft sin effekt på det danske salg, der indenfor blot et år er steget med knap 370.000 solgte æblepakker.

I tråd med den globale ”Yes You Kanzi”-kampagne og efter parolen ”Kan du lave en opskrift med æbler – Yes You Kanzi” har Kanzi® denne gang rakt ud til en bred skare af livsstilsinfluencere, der ikke nødvendigvis har en baggrund i madverdenen.

Den integrerede kampagne skal understrege, at du med en god portion viljestyrke kan gøre, hvad du sætter dig for. Den skal derfor inspirere til, at alle kan udvikle og afprøve nye, unikke retter i køkkenet – uanset udgangspunkt.

Du kan læse mere om kampagnen og hvordan du sammensætter din egen kogebog på her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FruitMasters

Deilseweg 7
4191 NX Geldermalsen
Netherlands
FruitMasters

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.125