23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny ejerstruktur i Gastro Import

Andreas Claesson og Morten Krogh er nu hver især eneejere af Gastro Import i hhv. Sverige og Danmark. De fortsætter med at tilbyde specialiteter fra Middelhavsområdet til de bedste restauranter, kantiner, vinbarer og specialbutikker i Skandinavien.

Med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2022 har Gastro Imports grundlægger, Erik Nielsen, valgt at træde ud af ejerkredsen og sælge sine tilbageværende anparter i både den svenske og danske del af selskabet til de respektive medejere af disse; Andreas Claesson i Sverige og Morten Krogh i Danmark, der nu hver især ejer 100 procent af henholdsvis det svenske og det danske selskab.

I samme ombæring bliver C&E Gastro-Import officielt til Gastro Import. De to tilbageværende ejere retter en stor tak til Erik for hans enorme arbejde og engagement gennem årene samt for at give dem muligheden for at drive hans livsværk og hjertebarn videre.

Da Erik Nielsen tilbage i 1988 med sin daværende kompagnon startede C&E Gastro-Import med en Salsiccia Napoli Forte, havde ingen turdet drømme om, at det skulle blive til den virksomhed, det er i dag: Over 60 ansatte fordelt på afdelinger i Sverige, Norge og Danmark, et unikt sortiment med mere end 1200 produkter – primært fra Middelhavsområdet – samt et enestående kundegrundlag bestående af de bedste restauranter, kantiner, vinbarer og delikatessebutikker mm.

Andreas og Morten ser frem til at drive Gastro Import videre med den samme kvalitetsbevidsthed og service, som altid har kendetegnet firmaet: ”Kvaliteten og servicen er de suverænt vigtigste parametre og hele forretningsgrundlaget, så det vil vi aldrig gå på kompromis med – vores håndplukkede leverandører deler vores opfattelse af, at håndværk og gode råvarer altid vil give det bedste resultat, og man finder en række specialiteter hos Gastro Import, som man ikke finder andre steder.

Ændringen i ejerstrukturen får ikke nogen mærkbare ændringer for hverken kunder eller leverandører, og hele Gastro Import ser frem til at fortsætte det samme gode samarbejde med kunder, samarbejdspartnere og leverandører, som har kendetegnet firmaets rejse hertil. 

Gastro Import ApS
Kanalholmen 19
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30815424
P nummer: 1013576129

Send til en kollega

0.031