23948sdkhjf
Del siden
Annonce

40 år i gummibranchen

Det er ikke mange forundt at bruge et helt arbejdsliv i samme branche. Når Torben Erlingsen møder på arbejde hos Gravlund Industrigummi A/S er det med 40 års erfaring fra gummibranchen i bagagen.

- Min far var værkfører på J.M. Birking & Co. Gummivarefabrik i København, og min morfar arbejdede der i øvrigt også. Som 15-årig blev jeg ansat som arbejdsdreng, og det endte med at jeg blev dér, griner Torben og fortsætter:

- Pengene var gode, og så havde jeg nogle rigtig gode kollegaer, så det virkede ikke så vigtigt at skulle videre og tage en uddannelse, siger han.

Gennem 40 år i gummibranchen har Torben prøvet det meste, og variationen har også været med til at holde ham i faget.

- Jeg har jo prøvet alt fra at valse gummiet til at stå for vulkanisering og den sidste finish, og de mange processer og materialer betyder, at det aldrig rigtig er blevet ensformigt.

Da Torbens daværende arbejdsplads rykkede produktionen udenlands for godt seks år siden fik han muligheden for at arbejde for Gravlund Industrigummi. ’Det var et scoop for os at få Torben ansat’, fortæller Mads Gravlund og fortsætter, ’Torbens mange år i branchen fornægter sig ikke, og vi drager stor nytte af Torbens viden. Torben er desuden en værdsat kollega, der altid er klar med et godt råd og en hjælpende hånd til alle omkring sig.’

Selvom det krævede en omstilling at skifte job, er Torben glad for fortsat at være i branchen:

- Det er en spændende branche, synes jeg. Vi er med til at lave mange sjove og interessante produkter, og så er det en god arbejdsplads med gode kollegaer og et godt sammenhold. Jeg har da også tænkt mig at blive ved så længe, kroppen tillader det, siger Torben, inden han går tilbage til produktionen af støbte silikoneemner til en stor, dansk virksomhed.

Et stort tillykke til Torben med de 40 år i branchen!

Gravlund Industrigummi A/S
Industriparken 10-14
2750 Ballerup
Ballerup Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31491436

Kontaktperson

Send til en kollega

0.047