23948sdkhjf

FoodTech møder bred opbakning

| Medlemsnyhed | Indrykket af FoodTech

Tilslutningen er vanligt stor til FoodTech, fagmessen for fødevareteknologi, der i år finder sted i starten af november.

Det bliver med en bred vifte af udstillere, når MCH Messecenter Herning 1. - 3. november i år åbner op for den 13. udgave af FoodTech, Nordeuropas største fagmesse for fødevareteknologi. Allerede nu møder FoodTech således stor opbakning fra en lang række virksomheder, der ønsker at være til stede på messen.

Udstillerlisten offentliggjort
Udstillerlisten tæller allerede mere end 230 udstillere, som ser frem til at vise deres produkter og fortælle om deres produktnyheder.

- FoodTech er Skandinaviens vigtigste messe for produktionsvirksomheder i fødevareindustrien. Hvor ellers samles hele branchen for at opdage nye opfindelser og udveksle idéer med partnere og kunder? Det er en stor mulighed, og det gør FoodTech til en vigtig platform, lyder det fra Ole Balzer, Weber Machinery Denmark.

Foruden Weber Machinery Denmark kan du gå på opdagelse i udstillerlisten for FoodTech 2022, og se hvem du ellers kan møde lige her.

Som en del af FoodTech 2022 kan man også besøge DiaLabXpo, diagnostik- og laboratoriebranchens udstilling, der danner rammen om viden, fremtidens løsninger, faglige events, branchens trends og networking.
 
FoodTech finder sted 1. - 3. november 2022 i MCH Messecenter Herning.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FoodTech

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
FoodTech

Send til en kollega

0.094