23948sdkhjf

Fantastisk slagterforretning til salg

| Medlemsnyhed | Indrykket af FødevareDanmark

Slagterforretning i skønne omgivelser søger nye hænder, der er klar til at videreføre den mere end 100 år gamle slagterforretning. 

Beliggende i skønne Assens på Vestfyn, og med knap 500 meter til vand og strand, er lokationen ikke til at sætte en finger på.  Her ligger den 124 år gamle slagterforretning, der nu søger nye hænder, der er klar til at videreføre den vante slagterforretning. 

De gamle lokaler i nye klæder placeret centralt i Østergade emmer af tradition, kvalitet, passion og stolthed. Siden 1898 har lokalerne være anvendt som slagterforretning, og har derfor gennem mere end 100 år, skabt sig en solid placering og eftermæle i den eftertragtet købsstad, hvor der hver sommer strømmer turister til fra ind- og udland.

I dag er butikken drevet af slagtermester Leif Laustsen, der sammen med sit team, har skabt en klassisk og innovativ slagterbutik, der har fokus på kvalitetsråvarer og hver dag kunne tilbyde kunderne et stort sortiment i hjemmelavede kødvarer, nemme og lækre færdigretter, samt mad ud af huset. Derudover har forretningen en dertilhørende nyetableret moderne webshop gennem slagterkæden Mad med mere, fungerende til privat salg, hvor kunder her også har mulighed for at bestille deres slagterfavoritter. Hertil forefindes ingen yderligere driftsomkostninger. 

Slagterforretningen kan overtages uden ejendom eller med ejendom afhængigt af købers præferencer. Færdigt prospekt med budget og salgspris forefindes.

Er du interesseret eller har du yderligere spørgsmål, så kontakt marketingchef i Danske Slagtermestre, Ulrik Olsen på tlf. 21455335 eller uol@fvdanmark.dk


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
FødevareDanmark

Poppelvej 83
5230 Odense M
Danmark
FødevareDanmark

Send til en kollega

0.094