Tour de France, enkeltstart, cykling – og cybersikkerhed
Danske løsninger kan spille en vigtig rolle i fransk cybersikkerhed.
Mens vi ser frem mod de tre etaper af Touren, der finder sted i Danmark næste weekend, dykker vi ned i danske virksomheders muligheder på det franske marked.
Pt. stiger antallet af cyberangreb på kritisk infrastruktur i Frankrig, som så mange andre steder. Derfor har den franske regering afsat EUR 136 mio. til at øge fransk cybersikkerhed og EUR 1,7 mia. til generel digital omstilling.
Og franskmændene står foran en stor digital omstilling. Det er ifølge eksportrådgiver og tech-sektorspecialist Berit Frederiksen LeLoup ”næsten det stik modsatte af virkeligheden i Danmark, hvor vi både er langt fremme på cybersikkerhed og har et meget digitaliseret samfund, som de danske virksomheder har mange års erfaring med at tilbyde deres løsninger til”.
Det giver store eksportmuligheder for danske virksomheder! Du kan læse mere om markedet for cybersikkerhedsløsninger i Frankrig her.