23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Tilbagekaldelserne bulder derudaf - hvordan undgår du dem?

I maj blev otte forbrugere smittet med fødevarebakterien Listeria. Derfor er det særligt vigtigt, at man har et fungerende program til egenkontrol med gennemtænkte risikovurderinger og værktøjer, som kan teste og finde bakterien.

Tilbagekaldelser efter fund af Listeria 
Det seneste stykke tid har der været flere forskellige tilfælde af tilbagekaldelser grundet fund af Listeria i fødevarer. Tilbagekaldelserne spænder vidt fra bl.a. fiskeindustrien til bageri- og kødindustrien. Listeria er derfor en udfordring for mange forskellige brancher - las os hjælpe dig med at blive klogere på Listeria, og hvordan du bedst håndterer det.

Hvordan opstår Listeria?
I det ovenstående tilfælde, hvor Listeria endte med at gøre otte syge, hvoraf tre døde, viste det sig, efter der var blevet arbejdet på højtryk af Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet, at der var udbrudt Listeria i et batch rullepølse. Dette batch blev derfor trukket tilbage, da det var klart, at smitteudbruddet skyldtes lige netop dette. Listeria kan opstå, når der ikke er styr på processerne for varmebehandling, tørring, rygning, køling m.v.

Listeria

  • dræbes, hvis det varmebehandles ved 75 °C i 1 sekund, eller noget der svarer hertil
  • kan vokse ved temperaturer fra ca. 45 °C og helt ned til 0 °C
  • kan ikke vokse ved en pH-værdi, der er under 4,4
  • vokser ved saltkoncentrationer på op til 10 %
  • hæmmes men dræbes ikke ved tørring og rygning
  • kan vokse både med og uden atmosfærisk luft (også i vakuum- og MAP-pakninger).

Hvor kan man finde Listeria?
Listeria kan findes i både miljøet, råvarer og det færdige produkt. Det er derfor særligt vigtigt, at man i de virksomheder, hvor Listeria kan forekomme, har et fungerende program til egenkontrol med gennemtænkte risikovurderinger og værktøjer, som kan teste og finde bakterien.

Vi har forskellige værktøjer, der kan bruges til at teste for Listeria i både miljøet, i råvarerne og i det færdige produkt.

1. Listeria miljøprøver
I forbindelse med test i miljøet har vi, udover almindelige vatpinde, ligeledes svampe og klude, og andre produkter, hvor det er muligt allerede efter 24-48 timer at påvise tilstedeværelsen af Listeria.

Til test for Listeria i miljøet har vi produkterne Insite Listeria og SwabSURE ListeriaP. Det er specielle rør med svabere, som efter prøveudtagning på overfladen, inkuberes i varmeskab eller varmeblok og derefter skifter farve, hvis bakterien er til stede.

Begge produkter er nemme at bruge og simple at aflæse.

Ønsker man en mere specifik påvisning, kan vi tilbyde Insite L.mono Glo, som også er en miljøprøve. Efter inkubering kan Insite L.mono Glo påvise Listeria spp. og Listeria monocytogenes.

Når man aflæser prøveresultatet, gøres dette ved hjælp af UV-lys.

2. Listeria produktanalyser
Til produktanalyser har vi blandt andet de populære RAPID´L.mono plader, som er en hurtig mikrobiologisk metode. Efter blot 24 timers opformering, kan resultatet let aflæses på pladen, som detekterer for Listeria monocytogenes.

RAPID’L.mono er den eneste chromogene metode, der er valideret til Listeria monocytogenes og Listeria spp. detektion på den samme plade. RAPID’L.mono kan også anvendes til tælling eller konfirmation af Listeria monocytogenes.                                                        

  • Listeria monocytogenes påvisning 24 timer efter opformering
  • Listeria spp. påvisning 24 og 48 timer efter opformering 
  • Listeria monocytogenes tælling på 24 timer uden konfirmering

Læs mere om brugen af RAPID'L.mono her.       

3. Hvis det skal gå ekstra hurtigt 
For de fleste er det vigtigt at have et analyseresultat relativt hurtigt. Det kan være fordi man har modtaget en råvare, som man gerne vil anvende i produktionen, eller fordi færdigvarerne holdes tilbage, indtil det er verificeret, at de overholder både lovgivning, kundekrav samt de kvalitetskrav, man selv har opsat.

iQ-check Listeria mono anvendes til påvisning af Listeria monocytogenes og iQ-check Listeria spp. anvendes til påvisning af Listeria spp. Begge kits er et real-time PCR-kit til test for Listeria i levnedsmidler, foder- og miljøprøver. De forskellige kits indeholder reagenser til både DNA-ekstraktion og real-time PCR-reaktioner.

Begge kits er valideret med flere protokoller i henhold til ISO 16140 – AFNOR og NordVal.

Læs mere om brugen af PCR her


Spørgsmål?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om, hvordan du bedst håndterer risikoen for Listeria i din produktion, så tøv endelig ikke med at kontakte vores produktspecialist, Ehsan, på tlf.: 22227592 eller e-mail: ehsan@fooddiagnostics.dk. Han kan hjælpe dig med at lave en behovsafdækning, så I sammen finder den løsning, der passer dig! 

 

Food Diagnostics A/S
Søndre Kajgade 7-9
8500 Grenaa
Norddjurs Kommune
Danmark
CVR nummer: DK26846358
P nummer: 1009409234

Send til en kollega

0.031