23948sdkhjf

Restaurationsbranchen er i knæ – Nu viser det sig på Google

| Medlemsnyhed | Indrykket af Cosina ApS

Nyeste søgeordsdata fra Google viser, at restaurationsbranchen er i frit fald. Efterspørgslen på nye produkter er halveret på kun 3 måneder. Det påvirker bl.a. leverandørerne til HORECA-branchen.

Nyhedsartikel efter nyhedsartikel råber op om den kommende krise, og nu begynder vi også at kunne se det i de gængse statistikker vi kigger på, når vi skal vurdere den danske økonomi. Arbejdsløsheden er måske stadig lav, men renterne stiger med raketfart, ligeså med inflationen og nu er huspriserne også begyndt at falde.

Vi kan også bruge Google søgeordsdata til at vurdere udviklingen i økonomien og det vi står foran. Og særligt inden for en af de brancher der typisk rammes først, kan vi se en helt katastrofal tendens.

Mark Andersen fra storkøkkenforhandleren, Cosina, har kigget på udviklingen i restaurationsbranchens efterspørgsel, som viser en halvering i Google-søgninger over de seneste tre måneder. Det fortæller, at bl.a. restauranter, caféer og hoteller er stoppet med at investere i nyt udstyr.

Ti udvalgte søgeord fra branchen med en gennemsnitlig søgevolumen på 265 per måneden over det seneste år er faldet med 49% alene fra maj til juli og med 66% fra juli 2021 til juli i år (se tabel nederst).

For eksempel er antal søgninger på storkøkkenudstyr gået fra 590 i august 2021 til 210 i maj 2022 og kun 140 her i juli måned. Endnu værre ser det ud med søgeordene opstart af cafe og opstart af restaurant.

Det er altså ikke kun de eksisterende forretninger der har udgiftsstop, det er også antallet af nye åbninger der er gået i stå.

Disse tendenser i Google-søgninger ses også i søgninger efter marketingbureauer, der også er en branche der mærker sparekniven tidligt.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Cosina ApS

Hermodsvej 18E
8230 Åbyhøj
Danmark
Cosina ApS

Send til en kollega

0.062