23948sdkhjf

Grün fadpumper til alle typer væsker

| Medlemsnyhed | Indrykket af Løwener A/S

Bruges til tømning eller indpumpning af væsker fra forskellige typer af beholdere, såsom tromler, palletanke, dunke eller kar, næsten uanset pumpemediet, idet pumperne findes i en mængde forskellige materialer og varianter

Som tømmepumper er de særdeles velegnet, da de pga. den lille diameter kan gå gennem en standard tromlestuds og omtrent tømme en beholder til bunden.

Applikationerne kan være lige fra indpumpning af forskellige syrer eller baser, til pumpning af ingredienser til levnedsmidler.

Grün fadpumper er principielt bygget op af en pumpedel (pumperøret) og en motordel, som for de fleste typers vedkommende er samlet med en lynkobling.

Pumperøret er udført i kunststof PP, PVDF eller i metal, fx aluminium, rustfrit stål eller Hastelloy med en standard dyklængde på 700, 1000 eller 1200 mm. Pumpehjulet er enten radialt eller aksialt afhængigt af flow mængden og løftehøjden. Ved viskose produkter er pumperøret forsynet med en snekke. Pumpedelen er for lavtrykspumpernes vedkommende normalt uden akseltætning, men kan også være forsynet med en mekanisk akseltætning eller magnetkobling. Pumpeakslens udførelse er afhængig af mediet.

Pumpemotoren kan være en elmotor, en- eller trefaset, eller evt. med trinløs hastighedsregulering for tilpasning af flowmængden. For brandfarlige omgivelser, kan metalpumperne leveres iht. ATEX direktivet. Endvidere kan pumperne leveres med en trykluftdreven motor. Fadpumperne kan også leveres i en udførelse til omrøring eller miksning af emulsioner, suspensioner og dispergeringer inden pumpningen.

Desuden kan pumperne leveres med tilbehør, såsom slanger, slangekoblinger, målere og tappistoler mv.

Læs mere HER

Medlemsnyhed

Indrykket af
Løwener A/S

Smedeland 2
2600 Glostrup
Danmark
Løwener A/S

Kataloger m.v.

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094