Konferencen ’ScanBox - Kvalitetskontrol i Produktionen’ henvender sig til erhvervsfolk, som ønsker at få indblik i, hvordan 3D scanning kan optimere kvaliteten og måleprocessen.
Når konferencen løber af stablen den 10. november, byder Zebicon på en spændende dag med tekniske oplæg og live-demonstrationer af forskellige automatiserede systemer. Her kan deltagerne bl.a. se den nye ZEISS ScanBox 5130, som er særligt velegnet til store emner og fiksturer, da den kan 3D scanne komponenter op til Ø3000 mm og 2 ton.
Kunderne taler
På dagen vil der være oplæg fra kunder, som har implementeret 3D scanning i produktionsnære miljøer. Deltagerne vil møde brugere fra Danfoss og Grundfos, som vil dele deres erfaringer med automatiserede ScanBox-løsninger.
Oplægsholder Abel Dukai udtaler, ”The scanner is so fast and easy to use that we can literally verify component dimensions while we manufacture, which is not possible with CMM technology”.
Abel Dukai er maskiningeniør ved Danfoss Power Solutions og vil på konferencen fortælle, hvordan de bruger 3D scanning til kvalitetskontrol af joystick til terrængående køretøjer, samt hvordan scanneren har taget deres kvalitetskontrol til et helt andet niveau.
Læs mere om konferencen ScanBox - Kvalitetskontrol i Produktionen