23948sdkhjf

Thybotech 15 årmed passioneret service.

| Medlemsnyhed | Indrykket af Thybotech ApS

15 år med passioneret service indenfor reparation og forebyggende vedligehold.

Thorben Nørskov, grundlægger af Thybotech.
Thybotech ApS blev grundlagt i 2007 af indehaver og nuværende direktør Thorben Nørskov. Thorben  er 44 år, født og opvokset i Thy, og er uddannet som maskinarbejder hos Grønkjær Maskinværksted
i 1998, hvor han var 5 år inden turen via TMP Hydraulik og Coloplast gik til Hanstholm Skibssmedie. Herefter 7 år hos AAK, Århus Karlshamn, hvor Thorben var ansat i serviceafdelingen med bl.a. indkøb, reparation og bearbejdning af reservedeletil industripumper, gear og ventilation samt andre produktionsmaskiner.

Thorben havde mod og lyst til at starte sit eget firma grundet sin store passion for at hjælpe kunder med opgaveløsninger indenfor reparation og forebyggende vedligehold. Den erfaring, Thorben havde tilegnet sig med reparation afpumper, ventilation og maskindele fra flere steder, overbeviste ham om, at der var et marked for en lille nichevirksomhed inden for reparation af pumper og maskinanlæg samt forebyggende vedligehold.

Om Thybotech ApS
Thybotech er en service- og reparations-virksomhed, hvor der udføres service, reparation og forebyggende
vedligehold på industripumper, gear og ventilation.

Thybotech startede i 2007 på en landbrugsejendom i Bryrup. Efter et par år flyttede Thybotech
videre til Knudlund i lejede lokaler med et andet firma. Efter yderligere 9 år tog Thorben Nørskov en
beslutning om at lave en investering og flytte i større industrilokaler, hvor han for 5 år siden byggede
et maskinværksted op i Knudlund ved Them. På værkstedet i Them udføres mange specialopgaver.
Et af specialerne er termisk påsprøjtning og indsmeltning. Dette bruges, hvis man hos kunden har en dårlig lejepasning på en aksel i et gear eller en pumpe, som er utæt. Dermed kan der udføres en termisk reparation og efterbearbejdning med mange slags legeringer. Erfaringerne med dette er store og oplevelsen er, at metoden kan redde mange havarier på meget kort tid.

Endvidere har Thybotech investeret i special lejeværktøj og måleværktøj til niche opgaver. Thybotech udfører ON-SITE afbalanceringer og laseropretninger af roterende udstyr. Værkstedet er bygget op, så man adskiller kemi-reparationer fra fødevare-reparationer. Hos Thybotech prioriteres renlighed og orden meget højt. Det signalerer kvalitet og ordentlighed, begge kvaliteter som direktør, Thorben Nørskov, vægter højt.
Thybotech er vækstet gennem de 15 år, som virksomheden har eksisteret, da flere virksomheder har set fordelene ved at outsource reparation og serviceopgaver til Thybotech, og der er netop genforhandlet nye service- og reparations-aftaler med tre store virksomheder i Danmark. Virksomhederne får fleksibilitet og tilmed en billigere løsning udført af specialister med opdateret udstyr og kompetencer. Thybotech servicerer i dag omkring 85 virksomheder rundt om i det meste af Danmark. Finanskrisen for år tilbage har ændret brug-ogsmid-
væk-mentaliteten og mange har erfaret, at reparationer giver væsentlige energibesparelser, hvilket blot har forstærket outsourcing tendensen.

Medarbejdere og historie:
Thybotech beskæftiger i dag 11 fuldtidsmedarbejdere; maskinarbejdere, klejnsmede samt nogle få indlejede medarbejdere i spidsbelastede perioder. I 8 veludstyrede firmabiler kører serviceteam rundt i det meste af Jylland. 6 medarbejdere arbejder fast ved Århus Karlshamn til daglige reparationer. Her har Thybotech bygget et veludstyret containerværksted med gode faciliteter. Resten af medarbejderne arbejder på værkstedet i Them eller kører ud til kunderne. For 3 år siden blev virksomheden godkendt til at have maskinarbejderlærlinge og man har i dag en industriteknikerlærling, som kun mangler et år af sin uddannelse. Hos Thybetech får lærlingene
en spændende og alsidig uddannelse. Mange af maskinerne er manuelle produktionsmaskiner, altså ikke CNC men der er lavet aftale med Timms Maskinfabrik om, at lærlingene kommer der for at lære at køre med CNC maskiner. Hos Thybotech har man en ambitiøs og kundeorienteretvækststrategi. Thybotech har siden 2012
årligt modtaget en kredit rating AA fra Børsen og fik en Gaze lle i 2012. Dette vidner om en solid virksomhed
og er samtidig det synlige bevis på den eksplosive udvikling firmaet har været igennem. Viden om industripumper
Igennem 23 år har Thorben Nørskov arbejdet med industripumper. Det startede i det små, hvor han udførte reparationer og vedligehold på industripumper, som sad i skibene, hvor han arbejdede på Hanstholm Skibssmedie. Derefter var der en del vakuumpumper, som han arbejdede med ved Coloplast i Thisted og ved Århus Karlshamn fik han ansvarsområdet for pumpelinjerne i både råstofafdelingen og extraktionen, hvor ATEX/EX indgår som en
stor del af produktionen. Thorben har dermed fået et stort kendskab til mange forskellige typer pumper
med forskellige medie typer, temperatur og tryk, og ikke mindst stor fokus på slid og energibesparelse. Cirka halvdelen af omsætningen i Thybotech ligger i renovering og servicering af industripumper og der er cirka 125 industripumper inde over værkstedet i løbet af et år.

Små entreprenørpumper til private og erhverv Thorben kan godt lide at snakke med kunderne, og derfor har han valgt at yde en ekstra service i at råde og vejlede private og entreprenører med at få den rigtige pumpe. Det kunne være en dykpumpe til at få tømt kælderen, et lille havevandværk eller entreprenøren, der skal have en dykpumpe ifm. gravearbejde. Mulighederne er mange, da Thybotech lagerfører omkring 75 dykpumper med tilbehør
til forskellig brug og behov.

Følg Thybotech Linkedin og hold dig opdateret.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Thybotech ApS

Industrivej 12
8653 Them
Danmark
Thybotech ApS

Billeder & videoer

Thybotech 15 årmed passioneret service.Thybotech 15 årmed passioneret service.Thybotech 15 årmed passioneret service.Thybotech 15 årmed passioneret service.Thybotech 15 årmed passioneret service.

Send til en kollega

0.11