23948sdkhjf

Linatech deltager i "Supply Chain Resilience" projekt

| Medlemsnyhed | Indrykket af LINATECH A/S

Hos Linatech vil vi reducere sårbarheder og hæve modstandsdygtigheden når forsyningskæden rammes af store forstyrrelser som pandemier, krige og energikriser m.m.

Hos Linatech A/S har vi valgt at deltage i dette projekt, som er faciliteret af professor Jan Stentoft og lektor Ole Stegmann Mikkelsen fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse ved Syddansk Universitet i Kolding, og finansieret af Industriens Fond.
Det er projektets formål at identificere og adressere danske produktions SMV’ers supply chain sårbarheder, med henblik på at opbygge en markant større Supply Chain Resilience (SCR) bredt indenfor dette virksomhedssegment.
Målet er at styrke og udvikle SMV’ernes resiliens (modstandsdygtighed) til at kunne håndtere nuværende og fremtidige pandemier som f.eks. COVID-19, men også andre fremtidige forstyrrelser. Sådanne forstyrrelser er f.eks. naturkatastrofer, markante prissvingninger, cyberangreb, menneskeskabte katastrofer, handelskonflikter samt global og regional ustabilitet.
Hos Linatech har vi store forhåbninger om, at vi sammen med Jan og Ole får highlightet de væsentligste sårbarheder vi har, og ikke mindst de væsentligste indsatser vi kan igangsætte, så vi fremadrettet står stærkere, og kan reagere hurtigere, når der opstår markante forstyrrelser, som påvirker vores supply chain.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
LINATECH A/S

Rydhaugen 9
Vium
8620 Kjellerup
Danmark
LINATECH A/S

Send til en kollega

0.109