23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Limproducent vil hjælpe håndværkerne til BYGGERI'23

Når BYGGERI'23 om lidt slår dørene op er lim- og fugeproducenten Dana Lim med helt i front med en grøn vidensstation, hvorfra de indbyder til dialog om, hvilke produkter, der kan anvendes til at imødekomme de nye klimakrav.

Om lidt slår Danmarks største byggerimesse dørene op for 19. gang og byder byggebranchen velkommen efter flere års nedlukning. I år er den grønne omstilling og klimakrav nogle af de største trends inden for byggebranchen. Derfor har limproducenten Dana Lim valgt at være med helt i front med en grøn vidensstation, hvorfra de indbyder til dialog om, hvilke produkter, der kan anvendes til at imødekomme de nye klimakrav.

Fra den 21. til den 24. marts vil BYGGERI’23 finde sted i Fredericia i Messe C, hvor hele byggebranchen samles. Dana Lim har været en fast deltager på Byggerimessen i mange år og limproducentens stand har altid været kendt for at tiltrække besøgende og for at være et sted, hvor man kan få solid, faglig sparring. På grund af de nye klimakrav i Bygningsreglementet, forventer Dana Lim, at der i år vil være mange spørgsmål om den grønne omstilling, og producenten glæder sig til en god dialog på stand A-2332.

Grøn vidensstation skal skabe dialog

I år står limproducenten nemlig klar med en ny, grøn vidensstation, som skal hjælpe de danske håndværkere på vej i den grønne omstilling. Formålet er at sætte fokus på de af Dana Lims produkter, som kan indgå i certificerede byggerier, og dermed hjælpe de besøgende til at vælge de rette produkter.

- Hos Dana Lim har vi altid arbejdet hårdt på at udvikle produkter, der belaster miljøet mindst muligt, men som samtidig bevarer deres kernefunktion. Det vil vi rigtig gerne præsentere for de besøgende, og derfor har vi i år afsat en betragtelig del af standen til en grøn vidensstation, hvor vi kan få en god snak om de produkter, der udmærker sig ved at indgå i certificerede byggerier, udtaler Flemming Drewes, salgschef hos Dana Lim, og fortsætter:

- Mange er bevidste om, at der findes grønne løsninger på markedet, men få er opmærksomme på, hvor stor betydning valget af produkter har for bygherres evne til at opnå certificeringer som fx Svanemærket og DGNB guld. Og skal vi rykke branchen i en bæredygtig retning, så er det vigtigt at producenter som os tager ansvar for at udbrede det grønne budskab til håndværkerne, som også træffer beslutninger om materialevalg. Og det vil vi gøre på BYGGERI’23.

Hvor langt er logoet?

Også på resten af Dana Lims stand byder limproducenten op til dialog og interaktion. For eksempel kan de besøgende prøve kræfter med ophængning af mursten og teste styrken af montagelimen Turbo Tack.

Der er også som vanlig et konkurrenceelement med. På tidligere messer har limproducenten gerne disket op med spændende udfordringer, som eksempelvis en stærkmandskonkurrence, hvor deltagerne har kunnet udfordre deres styrke. Til årets udfordring kan de besøgende dog lade musklerne blive hjemme, for her handler det ikke om fysisk styrke men nærmere mental styrke, når de besøgende skal gætte længden på Dana Lims logo, der er udformet som én lang fuge.

- Formålet er at indgå i en god dialog med de besøgende og demonstrere vores produkters egenskaber på en anderledes måde. Det fungerer godt, når vi har aktivitet eller konkurrence på vores stand, da det indbyder til en naturlig samtale. Og gode faglige snakke med vores kunder, det er dét, vi glæder os allermest til, fortæller Flemming.  

Dana Lim A/S
Københavnsvej 220
4600 Køge
Køge Kommune
Danmark
CVR nummer: DK49294514
P nummer: 1001930129

Kontaktperson

HH

Send til en kollega

0.031