23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stort udvalg af IP66 frekvensomformere til 230 og 400Volt

Invertek har et stort program af frekvensomformere fra 0,37KW til 37KW i tætningsklasse IP66. Drevene er velegnet til vådrum samt udendørs montage, hvor der ønskes lokal styring.

Hvis du har en maskine, der kunne trænge til en opgradering  og kan fungere tilfredsstillende også ved lavere hastigheder, så spar på strømmen og eftermonter en frekvensomformer.

Uanset hvilken virksomhed man har, så er der ofte mange, der har behov for at kunne hastighedsregulere maskineri på de udendørs arealer.  I det seneste års tid har vi bemærket, at flere og flere kunder ønsker at spare strøm og derfor monterer frekvensdrev på eksisterende maskineri, som hidtil har kørt uden hastighedsregulering.

Ofte opstår der i forbindelse med eftermontage af frekvensdrev en række forskelligartede problemer. Et typisk problem kan være pladsmangel ude på lokaliteten, hvor maskinen befinder sig. Det kan være svært at finde plads til et ekstra elskab, og i den forbindelse er det lettere at montere et drev, der er designet til udendørs montage, dels fordi det fylder mindre end et nyt elskab, dels fordi man kan komme tættere på el-motoren og dermed bruge så korte motorkabler som muligt, og dels fordi virksomhederne gerne vil give driftsoperatørerne mulighed for lokal styring af motorens hastighed.

Specielt lokal styring af maskinens hastighed, omdrejningsretning samt lokalt start og stop er et ønske ifm. elektrisk spil, fortrængningspumper og lignende udstyr, der betjenes lokalt. Her er det en stor fordel, at Invertek kan levere et udendørs IP66 drev med frontbetjente knapper til manuel hastighedsregulering, omdrejningsretning, samt start stop knap.

Hvis der er tale om en virksomhed, der har våde produktionsrum, eksempelvis fødevare, bodycare, eller pharmaceutisk  produktion, så er IP66 drevet særdeles anvendeligt til styring af mobile pumper og andet udstyr med regulerbar power elektronik. Drevet kan hurtigt monteres direkte på pumpevognen, uden at der skal monteres et stort klodset og dyrt elskab.

Desuden kan driftsoperatøren hastighedsregulere pumpen manuelt både i ansugnings- og pumpefasen, hvor der tages hensyn til muligt tørløb eller kavitation grundet væskens viskositet eller temperatur. Specielt ved fortrængningspumper er det en fordel, at operatøren kan vende omdrejningsretningen på pumpen, så han både kan suge fra og pumpe til en given tank.

Prismæssigt er IP66 indkapsling en dyrere løsning end den normale IP20 eller IP55 udgave. Dog skal man medregne besparelsen til et vandtæt elskab samt muligheden for et mere kompakt design. IP66 drevet kan rengøres med vand og sæbe men tåler ikke hård rengøring med kraftige højtryksrensere eller damprensning.

Invertek IP66 frekvensdrev er på lager i Danmark, kontakt os gerne for at høre om tilgængelighed og pris på netop den model du behøver.

Hvis du har en opgave, men er i tvivl om hvilken størrelse eller model du skal bruge, så stiller vi op med erfarne teknikere og ingeniører, som kan beregne hvilken model, der er optimal til lige præcis din opgave.

Vil du vide mere om Invertek? så klik her, eller kontakt vor produktchef Brian Ziegler på 60208040 eller mail bz@robotech.dk

 

ROBOTECH A/S
Blokken 31
3460 Birkerød
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK31936497
P nummer: 1014994277

Kontaktperson

Brian Ziegler
Produktchef
+45 60208040 bz@robotech.dk

Send til en kollega

0.047