23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stor interesse for mere klarhed om nye brandregler

Det blev to velbesøgte infomøder om de nye brandregler, som Door System stod i spidsen for sammen med bygherrer fra Novo Nordisk og Danish Crown samt DBI.

Den nye europæiske standard EN 16034 for branddøre og brandporte har skærpet brandkravene i bygninger, og der kan være meget at holde styr på. Hos den østjyske dørproducent Door System har man brugt masser af ressourcer på at udvikle og teste efter den nye europæiske standard og har et indgående kendskab til de nye brandkrav. Derfor besluttede man at afholde disse informationsmøder for at skabe mere klarhed og viden om de nye regler og de forhold, man skal være særligt opmærksom på.

Håndteringen af de nye brandregler blev på infomøderne belyst af bygherre, DBI og Door System som dørproducent.

Indlægsholdere fra Novo Nordisk, Danish Crown, DBI og Door System
På mødet i torsdags i København var det Ane Prehn Meyland, Property Risk Manager hos Novo Nordisk, der belyste, hvordan Novo Nordisk som bygherre har håndteret de nye europæiske brandkrav, mens det på mødet i januar på Door Systems fabrik i Hørning var Flemming Damholt, global brandchef hos Danish Crown, der fortalte om, hvad overgangen til de nye regler har betydet for Danish Crowns arbejde med brandsikring.

På begge infomøder fortalte Ib Bertelsen, direktør og Master of Fire Safety hos DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut), om den nye certificeringsordning for brandrådgivere, om brandrådgiverens rolle i forhold til brandkrav i bygninger og om præaccepteret eller funktionsbaseret tilgang. Ligeledes på begge møder var det Door Systems tekniske chef Brita Rosenbech, der redegjorde for hvilke krav, der stilles til branddøre. Hvad skal testes, hvilke mærkninger er gældende og hvad skal dokumenteres og godkendes?

Se flere billeder og læs mere om Door Systems rådgivning og viden på brandområdet: 
https://www.doorsystem.dk/brand/ 

Har du spørgsmål til brandreglerne, er du altid meget velkommen til at kontakte Brita Rosenbech på telefon 42 14 52 04 eller e-mail br@doorsystem.dk

Door System A/S
Agerskovvej 16
8362 Hørning
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21226734
P nummer: 1004778719

Kontaktperson

KA
Kim Aschenberg
Marketing
+45 40829778 ka@doorsystem.dk

Send til en kollega

0.078