23948sdkhjf
Del siden
Annonce

VS Automatic A/S er klar med ny ESG-rapport

Det horsensianske elinstallatørfirma VS Automatic A/S har for anden gang fået udarbejdet en ESG-rapport. Den viser en lille stigning i virksomhedens samlede udledning af drivhusgasser, som skyldes, at virksomheden er blevet større.

ESG-rapportering er ikke påkrævet
Først fra 2024 kommer der et krav om at store virksomheder skal rapportere deres ESG-tal årligt, og det er altså ikke påkrævet af VS Automatic A/S, der har knap 100 medarbejdere. Når firmaet alligevel vælger at lave rapporten, der fremlægger virksomhedens nøgletal indenfor miljømæssig, social og ledelsesmæssig bæredygtighed, er det for at have noget at gå ud fra i fremtiden.

”Vi får udarbejdet ESG-rapporten, fordi én måling er bedre end ti meninger,” siger administrerende direktør Torben Steffensen. ”Når vi har de her tal på, hvor vi er i forhold til den grønne omstilling, så kan vi også arbejde med dem og blive bedre på de her områder.”

Det er også en hjælp for de store virksomheder, som VS Automatic A/S er leverandør for, at elinstallatørfirmaet har tallene klar.

Lavere udledning pr. medarbejder
Den nye ESG-rapport viser, at VS Automatic A/S i regnskabsåret 2021/2022 samlet set udledte 210 ton CO2e. Det er en lille stigning i forhold til året før, hvor virksomheden udledte 202 ton CO2e i alt.

Samtidig er fuldtidsarbejdsstyrken steget fra 86 til 93 i løbet af det seneste år, og det betyder, at udledningen af CO2e pr. fuldtidsarbejdsstyrke er faldet fra 2,4 til 2,3 ton.

Det er administrerende direktør Torben Steffensen godt tilfreds med.

”Vi er glade for, at vores samlede udledning ikke er steget mere end den er, selvom vi er blevet en større virksomhed det seneste år.”

Næste år skal tallet være lavere
Målet for næste års ESG-rapport er at mindske udledningen pr. fuldtidsarbejdsstyrke og øge andelen af energiforbruget, som kommer fra vedvarende energikilder.

Sidstnævnte var ifølge den nye rapport 34 % i 2021/2022, hvilket er et fald på 8 procentpoint i forhold til året før.

”Vores første eldrevne firmabiler er på vejene, vi producerer selv energi med solceller på taget, og så vil vi flytte vores forbrug af for eksempel varme til mere optimale tidspunkter,” siger Torben Steffensen.

Find ESG-rapporten her: https://vs-automatic.dk/vs-automatic-esg-rapport/ 

VS Automatic A/S
Ormhøjgårdvej 15
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21381802
P nummer: 1005011526

Kontaktperson

TS
Torben Steffensen
Direktør
+45 75641899 tds@vs-automatic.dk

Send til en kollega

0.034