23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Temadag med internationale måle-eksperter

Kyocera Unimerco holder den 19. og 20. marts faglig temadag om ”Måling i produktionen”. Europæiske producenter af måleudstyr demonstrerer det nyeste måleudstyr i praktisk brug, og deltagerne kan selv medbringe egne emner og tegninger.

En lang række førende europæiske produktspecialister holder på måle-temadagen hos Kyocera Unimerco foredrag og demonstrerer, hvordan man i praksis anvender de nyeste metoder til kontur- og overflademåling, ruhedsmåling, scanning, træk- og trykmåling og meget mere, siger chefen for Kyocera Unimercos metrologidivision Jan Møgelmose.

”På temadagen får deltagerne mulighed for at komme i dybden med en lang række produkter, der demonstreres af førende producenter. Samtidig er der mulighed for at tage egne opgaver med og få et godt råd med hjem. Efter temadagen har man derfor både fået praktisk inspiration til egen virksomhed, og samtidig et indblik i, hvor måleteknikken bevæger sig hen i de kommende år,” siger Jan Møgelmose.

Temadagen afholdes på Kyocera Unimercos egen fabrik i Sunds ved Herning, hvor der ligeledes er demonstrationer, foredrag og udstillinger fra måleudstyrs-producenterne Kyocera Unimerco, Mahr, Mecmesin, IBR, Schwenk, Tesa og Wenzel. Da temadagens program er det samme begge dage, kan man frit vælge mellem den 19. og 20. marts.

Temadagen er gratis, men forudsætter tilmelding på www.kyocera-unimerco.dk/temadag, så længe der er ledige pladser. Temadagen er relevant for metal-, plast-, emballage-, levnedsmiddel- og medicoindustrien.

Billede: Mecmesins avancerede træktester til levnedsmiddel- og plastindustrien er af de mange produkter, der demonstreres i praktisk brug på Kyocera Unimercos temadag om måling i produktionen

KYOCERA UNIMERCO Tooling A/S
Drejervej 2
7451 Sunds
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21126543
P nummer: 1000515919

Send til en kollega

0.031