23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kurser for el på maskiner

Sikker el på maskiner er mere end DS/EN 60204-1. Der er langt flere standarder der skal inddrages, hvis man skal overholde maskindirektivets krav til sikker maskiner.

Standarden DS/EN 60204-1 er basisstandarden til design af sikker el på maskiner, men den skal suppleres med krav fra andre standarder, for at overholde maskindirektivets krav til el på maskiner.

Når man designer med maskiner med elektriske sikringsløsninger, fx lågekontakter, lysgitter, scannere, skal dette jo indgå i maskinens samlede sikkerhedsstyring. Det stiller ekstra krav til design af sikkerheden, der skal overholde kravene i maskindirektivet og de gældende standarder.

Kende standardernes løsninger
Det kræver at man kender standardernes løsninger, for at vide om man overholder kravet eller ej.

Det kunne f.eks. gælde standarder som DS/EN 1037 Forebyggelse af utilsigtet start”. DS/EN 1088+A2: "Tvangskoblinger” (lågekontakter) og DS/EN ISO 13855 "Placering af beskyttelsesanordninger”. Er der nødstop på maskinen er DS/EN ISO 13850 "Nødstop” vigtig, og den samlede sikkerhedsstyring, der normalt skal bygges efter DS/EN ISO 13849-1 "Sikkerhedsrelaterede dele af styresystemer” også vigtige.

Kursus ”Sikker el på maskiner”
Det kan sagtens lade sig gøre at opnå et acceptabelt sikkerhedsniveau for maskiner, men der er både krav og forudsætninger der skal opfyldes

Maskinsikkerhed ApS kursus ”Sikker el på maskiner” gennemgår hvordan du opnår sikkerhed på maskiner efter gældende standarder.

Kurset giver en forståelse for hvordan man i praksis kan løse konkrete sikkerhedsmæssige udfordringer ved en maskine i forhold til Maskindirektivet, standarder og dokumentation. Kurset inddrager gerne dine egne problemstillinger og giver plads til diskussion.

På kurset kommer vi igennem design af nødstop-systemer, forhindring af utilsigtet start, udførelse af tvangskoblinger, afspærring af energi (elektrisk, hydraulisk, pneumatisk m.v.), kortslutningsbeskyttelse og BIB (Ik min. / Ik max.), opdeling af tavler, opdeling af maskin-/bygnings-el og krav til mærkning. Desuden gennemgås kravene til verifikation incl. målinger samt til dokumentation, både egen og den der skal udleveres til kunden.

Kurset er til teknikere, maskinmestre og produktionsingeniører indenfor maskinkonstruktion som er ansvarlige for overholdelse af krav i Maskindirektivet, både for sikker indretning af maskiner og for dokumentation. Kurset er for dem, der enten udfører opgaven selv, eller skal være klædt på til at deltage i diskussioner og beslutninger med eks. designere, konstruktører eller rådgivere. Kurset forudsætter et rimeligt kendskab til Maskindirektivet og proceduren ved CE-mærkning.

Kurserne holdes den 21. marts i trekantsområdet og d. 18. april i Farum. Se mere på maskinsikkerheds hjemmeside Maskinsikkerhed.dk

Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30553675
P nummer: 1013407483

Kontaktperson

Pernille Brøndum
pbr@maskinsikkerhed.dk

Send til en kollega

0.047