23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Fælles servicecenter etableres i Sakskøbing

One-stop servicecenter for primært industri- og entreprenørbranchen skal levere, reparere og servicere branchen fra moderne værksted på Sakskøbing Sukkerfabrik.

Nu er det for firmaer inden for industri- og entreprenørbranchen slut med at ringe i øst og vest for at få professionel assistance, når der skal indkøbes nyt materiel. Eller det eksisterende skal repareres eller serviceres. Fremover skal virksomheder indenfor transportør, entreprenør og maskinbranchen kun henvende sig ét sted for at få nyt materiel, reparationer og professionel service. Tre velrenommerede og veletablerede firmaer går nemlig sammen om et fælles servicecenter med domicil i Sakskøbing.

Servicecentret er fra starten klar med både små og store løsninger til branchen. Bøgeris Transportbånd A/S er eksperter i transportbånd, transmissioner, tromlemotorer og transportører. JJ hydraulik har sin styrke indenfor reparation og udskiftning af alt inden for hydraulikslanger og hydrauliske anlæg. Mens Viggo Bendz leverer professionelle løsninger og udstyr til entreprenørbranchen, herunder skovle, grabber, knusere og hammere.

Mange kompetencer
- Vores kunder kan trække på den brede palet af faglig kompetence og tekniske løsninger, som vi råder over. De skal altså kunne henvende sig et sted – One-stop – for at få opgaven løst. Vores 35 højt kvalificerede medarbejdere står parate til at give en professionel service. Vi leverer og servicerer udstyr og maskiner fra markedets bedste leverandører og går gerne i dialog om løsninger, der er tilpasset vores kunders særlige ønsker og behov. Vi er meget gerne med i hele processen fra ideerne fødes til de færdige produkter er driftsklar, siger direktørerne Hans Christian Nielsen fra Bøgeris Transportbånd, Thomas Jensen fra JJ hydraulik og Poul Erik Jakobsen fra Viggo Bendz, der står bag samarbejdet.

Alt under samme tag
Servicecentret skal servicere de mange lokale virksomheder, der sætter pris på, kun at skal entrere med én totalleverandør af udstyr og service. Men man har også øje på fremtiden og etableringen af Femern forbindelsen.

- Vores værksted er topmoderne og udstyret med alle faciliteter. Dermed klarer vi service og vedligehold lokalt. Det sparer tid og ressourcer for kunderne. Vores samlede ekspertise, og de mange kompetencer vi kan stille til rådighed for vores kunder, gør os store nok til at byde ind med professionelle løsninger. Også på de største opgaver, lyder det fra det nye servicecenter.

Bøgeris Transportbånd A/S
Kragelundsvej 8
4180 Sorø
Sorø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK29933081
P nummer: 1012657001

Send til en kollega

0.047