23948sdkhjf

IHFood ansætter ny administrerende direktør

| Medlemsnyhed | Indrykket af IHFood A/S

En af Danmarks førende visionvirksomheder har pr. 1. juli 2014 ansat ny administrerende direktør.

IHFood A/S, der er en af Danmarks førende udviklingsvirksomheder af automation med robot- og visionteknologi til fødevareindustrien, har pr. 1. juli 2014 ansat Tue Mørck som ny administrerende direktør. Tue, der er uddannet ingeniør og kommer fra en ledende stilling hos den verdensomspændende kamerateknologivirksomhed JAI, har med mere end 25 års erfaring med optisk måling og research, udvikling og produktion, salg og marketing samt ledelse en både bred, dyb og international erfaring med imaging- og visionbranchen:

- ”I dag er industriel vision en anerkendt og udbredt metode til at inspicere og sortere fødevarer hurtigt og præcist. Og med nye innovative softwareløsninger, billigere regnekraft og robotteknologi vil vi også se vision mere og mere udbredt i selve procesindustrien, hvor ikke mindst ensidigt, belastende og farligt arbejde med fordel kan udføres af robotter. Sammenholdt med menneskesynet ser visionløsningerne ikke bare mindre detaljer, kameraerne kan også se udenfor det synlige spektrum i det nære ultraviolette og det nære infrarøde spektrum hvor, der gemmer sig en del information, og så er reaktionsevnen også langt hurtigere.”

Som ny adm. direktør vil Tue bruge den kommende tid på dialog med IHFoods medarbejdere og samarbejdspartnere, og om fremtiden og sin vision for virksomheden, udtaler han i øvrigt:

- ”IHFood, som de sidste år har specialiseret sig indenfor udvikling af komplekse visionløsninger - dvs. SW og HW inkl. robotløsninger - til fødevareindustrien, står i dag med en stærk platform i form af dygtige medarbejdere, solide partnerskaber og er parat til at ekspandere. Min plan er at vokse IHFood til et vision-kompetencecenter for fødevareindustrien i løbet af de næste 5-10 år.”

Hvis du vil vide mere om IHFood og Tue Mørck, er du meget velkommen til at kontakte os.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
IHFood A/S

Titangade 9C, 1st floor
2200 København N
Danmark
IHFood A/S

Send til en kollega

0.079