Sprængplader anvendes overalt i industrielle trykinstallationer - i beskyttelsesøjemed.

En sprængplade består af en rund tynd membran, der sprænger ved et forud fastsat tryk. De er således designet til at give en omgående trykaflastning - for at hindre eksplosioner i tryktanke eller trykrør. De yder overtryksbeskyttelse inden for den kemiske og petrokemiske industri - og aflaster ganske enkelt ved at sprænge, så eksempelvis gas eller flydende materialer kan tømmes ud af tryksystemet hurtigst muligt.

Sprængpladen er således med vilje konstrueret til at fungere som det ”svage led” i systemet.
Sprængplader kan ikke lukkes igen - til gengæld er de 100 procent tætte indtil de åbner.
Granzow A/S, der tilbyder forskellige former for sprængplader, gennemgår i det følgende princippet bag sprængpladen - og brugen af disse i ventilfunktionstests.

To typer og deres overvågning
Der findes i princippet to forskellige former for sprængplader: Enten med eller uden brudtråd i pladen.
Til simple opgaver benyttes sprængplader uden brudtråd mellem to rørflanger og fungerer som en form for tryk- eller kapacitetskontrol i processen.
Sprængpladerne er designet til montering mellem standard rørflanger som f. eks. ANSI og DIN/DS flanger.
Benyttes brudtråd i pladen - er der flere former for trykkontrol.
Den mest simple form er et fast monteret manometer, der viser det øjeblikkelige tryk.
Der kan også monteres en trykswitch, som ved et on/off signal til eksempelvis en pc, angiver trykket. Dette signal kan f. eks. vise, hvis en sprængplade er defekt af rustskader og tæring, inden pladen bliver sprængt.
Ved større processer kan brugeren installere en enhed, som hele tiden sender et signal til hver enkelt monteret sprængbrudssensor, som svarer tilbage med et signal, at de er aktive og komplette.
Dette sensorovervågningssystem er velegnet til opgaver i ekstreme miljøer i processen, da systemet overholder ATEX II 3 GD EEx d nA T4 normen. Informationer om sprængpladen og trykket kan sendes som et radiosignal eller via kabel fra sensoren til pc’er.
Når pladen bliver aktiveret og sprængt, revner denne, og der forekommer således ikke partikler i procesmediet.
Sprængpladerne kan leveres i forskellige materialer, sprængtryk samt temperaturer i et stort dimensionsområde afhængig af procesopgaven


Også til ventiler
Den mest almindelige anvendelse for sprængplader er således tryksystemer.
Men sprængpladerne finder også anvendelse andetsteds - som eksempelvis i forbindelse med funktionstest af sæde/kegle ventiler.
Benyttes sæde/kegle ventiler som eksempelvis tank-, bypass- og sikkerhedsventiler, hvor disse er monteret direkte mod procesmediet, er der risiko for, at sæde/kegle kan ”gro sammen” og hermed mister ventilen sin funktion.
I disse tilfælde kan det være en fordel at montere en sprængplade mellem ventilen og procesmediet for at beskytte ventilfunktionen.
Ved beregning af sprængtrykket må brugeren tage hensyn til f.eks. sikkerhedsventilens blæsetryk og kapacitet, som eksempelvis kan være et blæsetryk på 115 psig minus 15 psig, hvorved sprængtrykket skal indstilles og bestilles til 100 psig.
Sprængpladernes udformning og dimensioner er afhængig af sikkerhedsventilens blæsetryk. De kan leveres i et dimensionsområde fra 1" op til 24".
Sikkerhedsventilens afgangsside kan også beskyttes mod korrosion af en sprængplade, som kan monteres imellem to ANSI flanger.
Sprængpladen er identisk på begge sider, så man undgår fejlmontering. Sprængpladens tryk kan leveres mellem 1 til 15 psig. Dimensionsområdet er mellem 2" til 36"
Selvom sikkerhedsventilen er beskyttet med en sprængplade ved tilgangssiden og eventuelt en sprængplade ved afgangssiden, skal sikkerhedsreglerne overholdes ved at aktivere ventilkeglen manuelt i henhold til reglerne.

granzow.dk