23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Allweiler Slam- og spildevandspumpe type Tecflow

Axflow A/S kan tilbyde en ny serie selvansugende og omdrejningsuafhængige ekscentersnekkepumper i blokudførelse til lave og højviskose medier, slidende væsker og medier, der indeholder gasarter, fibre og urenheder.

Tecflow pumperne kan transportere medier med et tørstofindhold op til 10% TS. Pumperne har en lav NPSH-værdi.

Mediet
Pumpeserien er beregnet til transport af højviskose medier op til 200.000 mPa med temperaturer op til plus 40 grader C. Afhængig af pumpestørrelsen kan mediet indeholde op til 16 mm urenheder og maksimale fiberlængder på 130 mm. Det maksimale tørstofindhold er 10% TS.

Pumpeelementet med rotor og stator
Pumperne har en ny 2/3 rotorgeometri, der ved en ekscentrisk skruerotation fører mediet gennem pumpeelementet fra sugesiden til tryksiden. Rotoren har samme dimension i hele dens længde, og er tilpasset med en tilsvarende stationær stator.
Trykket i pumpeelementet opstår ved hjælp af en tætningslinie mellem rotor og stator.
Denne væskefilm skal altid være mellem de to elementer. Manglende væskefilm giver rivning mellem elementerne og et ringere pumpetryk.
De slidende urenheder, fibre og tørstofindhold i mediet vil blive skruet frem i et hulrum, der opstår mellem stator og rotor i pumpeelementets længde uden at beskadige stator og rotor.
Der opstår ingen form for kavitation og turbulens, når mediet bliver skruet frem i pumpeelementet.
Den nye rotorgeometri giver en god fyldningsgrad og ingen luftlommer i mediet, når det bliver transporteret gennem pumpeelementet.

Drivstation til rotoren
Til at drive rotoren anvendes en gearmotor med faste omdrejningstal. Den er monteret direkte på pumpen i blokudførelse. Ønsker man en variabel pumpekapacitet kan pumpen monteres med en remvariator eller en frekvensstyret motor med trinløse omdrejningstal.
Til brandfarlige miljøer kan el-motoren leveres med flammebeskyttet klemkasse.
Mellem rotor og drivstation er der monteret et kardanled nærmest rotoren. Kardanleddet er udvendigt beskyttet med en gummikappe, så man undgår, at urenheder og fibre fra mediet sætter sig fast og ødelægger kardanleddets funktion.
Kardanleddet og drivstationen er forbundet med en drivaksel og kobling, som også er beskyttet med en gummikappe.
Mellem kobling og drivstation er monteret en enkelt DIN 24960 mekanisk akseltætning med tætningsflader i siliciumkarbid/siliciumkarbid. Pumpen er designet, så den mekaniske akseltætning får en korrekt skyldning og væskefilm mellem tætningsfladerne. Pumpen er omdrejningsuafhængig.
Til hurtig rengøring leveres pumperne med drænhul i pumpehusets sugedel.
Pumpestørrelserne 381 til 5001 er som standard udført med inspektion- og renselem til pumpehusets sugedel.

Tecflow pumpen
Pumpeenheden monteres normalt horisontalt med vertikal tilløb til sugesiden på toppen af pumpen. Sugesiden kan, hvor det kræves, drejes 90 grader, så indløbet er horisontalt. Sugesiden kan drejes 180 grader, dog ikke for de to mindre pumpestørrelser 51 og 101.
Indløbet i sugesiden er hydrodynamisk designet. Pumpeenheden kan ikke monteres vertikalt med motoren nedad.
Pumpen leveres med DIN 2501, PN 16 eller ANSI B16.1, Class 125 flanger. Efter kundeønske kan pumperne leveres med JIS flanger.
Rotorens omdrejningsretning er ccw set fra drivstationen.
Rotoren kan leveres i stål DIN 1.2436/1.2379 eller rustfrit stål DIN 1.4571. Statoren kan leveres i perbunan N eller hypalon.
Pumpeserien har en trykhøjde op til 16 bar, og et differenstryk op til 4 bar. Sugehøjden er op til ca. 0,9 bar.

Kontakt AxFlow tlf. 7010 3550 for yderligere oplysninger.

AxFlow A/S
Schæfergårdsvej 19
2765 Smørum
Egedal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK20557699
P nummer: 1004625253

Send til en kollega

0.047