23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Køb sikre robotter - specificer før ordre

Mange maskinkøbere forventer, at når man køber en maskine sørger fabrikanten for at maskinen overholder alle sikkerhedskrav: Maskinen er jo CE-mærket. Alt for mange ulykker, påbud og klager viser, at dette langt fra er tilfældet.

Hans Morten Henriksen fra Maskinsikkerhed siger: ”Når man køber bil vurderer man jo også airbags, aircondition, stjerner i crash-test mv. Når man køber maskiner kan man sagtens opnå en maskine med høj oppetid og god funktionalitet, og ikke mindst sikker. Stilles kravene før ordre, kan forbedringerne indføres for småpenge. Ofte er leverandøren også interesseret i at få afstemt forventningerne, så man også er venner når maskinen er afleveret.”

Hans Morten Henriksen, Maskinsikkerhed: ”Andre gange har et par spørgsmål til leverandøren afklaret, at han nok ikke var den rigtige leverandør; fx er det et krav, at robotten aldrig kommer udenfor sin afskærmning. Som en del af forhandlingen bør kunden bede leverandøren om at oplyse hans strategi; et stærkt hegn, tilstrækkelig afstand, sikker programmering mv. Hvis svaret er at det er ikke nødvendigt, plejer køberen at finde en anden leverandør.”

Maskinsikkerhed ApS er rådgivere, og har udviklet et lille program, der hjælper med at specificere krav til nye robotter. Formuleringerne til kontrakterne er givet, så køber skal bare vælge mellem hvilke formuleringer han vil have med i kontrakten; det gør det muligt for selv mindre virksomheder at få en god dialog med leverandører, og få en ordentlig kontrakt.

Maskinsikkerhed holder konferencer på [hi11] om brugerens specifikation af maskiner før ordre, med eksempler fra et konkret indkøb af en robot-celle. Køberen stillede få enkle forbedringskrav før ordre, og fik et væsentligt mere funktionelt anlæg. På konference gennemgås hvordan køber kan finde relevante krav, formulere dem, gennemføre forhandlingen og nå frem til at købe en god robotcelle.

Se mere om Maskinsikkerhed ApS på www.maskinsikkerhed.dk

Maskinsikkerhed ApS
Lejrvej 17
3500 Værløse
Furesø Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30553675
P nummer: 1013407483

Send til en kollega

0.047