Åbent hus på Teknologisk Institut i Aarhus om Fødevareinnovation
Teknologisk Institut har flyttet fødevareaktiviteterne fra Kolding til Aarhus. I den anledning inviteres kunder og samarbejdspartnere til et ”åbent hus” arrangement.
Kom til åbent hus i Fødevareteknologi og få inspiration til, hvordan du som dansk fødevarevirksomhed ruster dig til fremtidens konkurrence på det globale marked.
Tag på SEMINAR-TOUR og hør om fødevaresikkerhed, holdbarhed, emballage, køling og tørring og om nye typer af netværk, bl.a. inSPIRe.
Tag på LAB-TOUR med Fødevareteknologis eksperter, der viser rundt i de nyindrettede fødevarelaboratorier og topmoderne testfaciliteter. Overvær på tæt hold en række spændende og farverige forsøg, og hør undervejs om nye muligheder for proces- og produktkarakterisering på Teknologisk Institut.
Vi har inviteret fremtidsforsker Johan Peter Paludan, der holder et indlæg om "Megatrends - Fødevarer og forbrug i fremtiden".
Oplev også en event med skuespillere fra Mungo Park.
Se yderligere infomation om arrangementet her: Fødevareteknologi