23948sdkhjf
Del siden
Annonce

AEA: Nyt solvarmeanlæg under opførelse hos Flauenskjold Fjernvarme

Et nyt solvarmeanlæg er under opførelse ved Flauenskjold Fjernvarme, og der hersker stor aktivitet både ved det kommende solfangerfelt og ved selve varmeværket

Flauenskjold Fjernvarme har besluttet at udvide deres varmeproduktionsanlæg med et solvarmeanlæg og har i den forbindelse valgt AEA som entreprenør.

Baggrunden for opførelsen af solvarmeanlægget er ønsket om at mindske brugen af fossilt brændsel samt udledningen af CO2. Solvarmeanlægget forventes at kunne dække omkring 23% af det samlede varmebehov. I dag dækkes varmebehovet 100% af det nuværende varmeproduktionsanlæg.

Det nye solvarmeanlæg på 2.963 m² kommer til at bestå af 238 stk. solfangere. Foruden solfangerne og transmissionsledningen indgår en vekslerstation på det eksisterende værk samt intern rørføring i selve solfangerfeltet også i AEA’s entreprise.

Den interne rørføring for solfangerne bliver etableret i øjeblikket.

Ved varmeværket er den nye tilbygning næsten færdig. Tilbygningen skal huse vekslerstationen samt rørinstallationen, der kobler solvarmeanlægget sammen med det eksisterende fjernvarmesystem på værket.

Læs mere om solvarmeprojektet og se flere billeder på www.aea.dk

Aktive Energi Anlæg A/S
Industrivej Syd 11
7400 Herning
Herning Kommune
Danmark
CVR nummer: DK28098197
P nummer: 1010736303

Send til en kollega

0.047