23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Ny SeniorPartner hos Skelmose

Palle Isaksen er pr. 1. oktober ny Senior-Partner hos Skelmose Consulting. Det bliver hans opgave at være mentor for Skelmoses øvrige partnere og rådgivere.

Skelmose ønsker at udvikle sig som leverandør af menneskelige ressourcer, for langt stærkere at bidrage til at udvikle kundernes kompetencer og realisere deres forretningsmæssige mål og strategi.

Og Skelmose trækker på erfaringen, når rekrutteringsfirmaets partnere og rådgivere får Palle Isaksen som mentor og aktiv sparringspartner.

Palle Isaksen har nemlig over 25 års erfaring inden for rekruttering, HR-rådgivning og ledelse i produktionsvirksomheder og byggebranchen.

Han er uddannet i banksektoren og cand. merc. med speciale inden for HR og organisation.

Erfaren leder og rekruttør
Palle har erfaring som ansat leder i forskellige virksomheder, og har desuden været selvstændig inden for rekruttering i over 20 år.

Han har primært arbejdet med HR, økonomi, ledelse, bestyrelsesarbejde og business development, herunder udvikling af netværksgrupper som facilitator.

Offshoresektoren
I årene 2012-14 har Palle Isaksen primært arbejdet med relationer i offshoresektoren.

Her har han udviklet netværksgrupper og faciliteret disse samt deltaget i HR-relaterede projekter, hvor han bl.a. har været forfatter på en ”Offshore HR Guide”.

Desuden har han deltaget i et projekt, som resulterede i en ”Praktisk guide til konsortiedannelse og underleverandørnetværk” finansieret af Industriens Fond.

Kommer kunderne til gode
”Palles store erfaringer i servicering af kunder, rekruttering af ledere til flere brancher i ind- og udland samt indsigt i offshoresektoren ser vi hos Skelmose som en værdifuld erfaring, der skal komme vore kunder til gode”, udtaler Aksel Uglvig Jensen, ejer af Skelmose.

”Den erfaring vil Palle som coach og mentor for Skelmoses øvrige partnere og rådgivere implementere i Skelmose og sammen videreudvikle vore koncepter til fordel for bedre løsninger og resultater for vore kunder.”

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166
P nummer: 1014832544

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Send til en kollega

0.047