23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Få din idé på IDÈ-BØRSEN!

På Mejeriforskningens Dag 2015 den 23. april opfordrer industrien videnskaben og forskningen til at finde løsninger på de problemstillinger, de møder i den daglige produktion samt produktudvikling!

Under titlen ”Vækst gennem viden” er forskere fra Danmarks universiteter og branchefolk fra mejerier og følgeindustrien samlet til en faglig konference og vidensforum med Kina som omdrejningspunkt. En række førende eksperter uddyber temaerne; Fødevaresikkerhed og mikrobiologi, Teknologi samt Sundhed og ernæring.
Dagen inkluderer en Science-Café, hvor forskere og deltagere fra branchen i en uformel ramme kan mødes og drøfte potentielle samarbejdsprojekter, samt de udfordringer, som branchen møder i sin hverdag. Målet er at give universiteter og forskere ny inspiration til fremtidige projekter samt at skabe direkte dialog og samarbejde med de eksperter, der i deres forskning, kan finde løsninger og bidrage til forretningsmæssig vækst.
Med Kina i centrum
Kina er dynamo på mange områder i dansk vækst og værdiskabelse. Er du nysgerrig efter at vide om samarbejdsrelationer mellem private virksomheder og udviklingspotentialer i Kina som forretningspartner kigger Mejeriforskningens Dag i en indledende seance nærmere på faktorerne bag
• Stærkt samarbejde med private virksomheder
• 10 års undervisning og forskning med Folkets Universitet, Beijing
• Videnskab og venskab - erfaringer fra samarbejdet med Beijing Geonomics Institute
• Forskningssamarbejde - forretningsmuligheder/begrænsninger
Executive Vice President Jais Valeur, Arla Foods afrunder den første del af konferencen inden tre temaer i parallelt forløbende sessioner stiller skarpt på den nyeste forskning indenfor teknologi, fødevaresikkerhed og mikrobiologi samt sundhed og ernæring på mejeriområdet.
360⁰ omkring mælk
I 15 forskellige indlæg giver konferencen bud, på hvordan forskningen kan styrkes i en global verden med samarbejde på tværs af lande og kontinenter. Du vil blive præsenteret for helt konkrete forskningsresultater – men også konkrete eksempler på, hvordan dette kan udnyttes i et globalt perspektiv – forretningsmæssigt og forskningsmæssigt.
Vi nærmer os 200 tilmeldte, men der er plads til flere, oplyser sekretariatsleder Anne Sofi Christiansen. Man kan stadig nå at tilmelde sig på www.mejeritekniskselskab.dk .
Mejeriforskningens Dag 2015 er et samarbejde mellem Mejeribrugets ForskningsFond, Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Danmarks Mejeritekniske Selskab, Dansk Mejeriingeniør Forening og Landbrug & Fødevarer.

MejeriForum
Munkehatten 28
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK10566703

Send til en kollega

0.093