23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Temamøde om plantedele som ingrediens

Hvordan spiller plantedele som ingrediens i kosttilskud og andre fødevarer sammen med lovgivningen om novel foods og sundhedsanprisninger? Hør hvordan, når DHI afholder tema-eftermiddag den 7. maj i Odense.

Der er mange dejlige urter, som kan bruges som smagsgivere, ingrediens, kosttilskud eller te. Men deres effekter er ikke altid videnskabeligt bevist, eller effekterne er ikke anerkendt af myndighederne. Hvis der er tale om urter, som sjældent spises i EU, betragtes de måske endda som nye fødevarer. Dermed skal deres sikkerhed vurderes i henhold til novel food-lovgivningen.

På temamødet vil du møde en repræsentant fra Fødevarestyrelsen, der blandt andet vil fortælle, hvad der afgør om noget falder under novel foods lovgivningen, f.eks. om tilsætningsstoffer under visse omstændigheder kan være novel foods, hvordan man undersøger, om f.eks. hø er novel ingrediens m.m..

På tema-eftermiddagen får du desuden

• konkrete eksempler på plantedele, som er blevet fanget i lovgivningen om novel foods
• anvisninger på, hvordan man praktisk forholder sig mht. at bevise, at noget ikke er novel food
• viden om, hvordan man sikkerhedsvurderer planter
• forklaring på principperne for brug af ernærings- og sundhedsanprisninger
• gode råd om, hvad man skal gøre, hvis man gerne vil have godkendelse af en særlig sundhedsanprisning

Program

12:00 – 12:30 Sandwich og mingling

12:30 – 12:45
Novel foods, ernærings-og sundhedsanprisninger, bekendtgørelsen om andre stoffer.
I hvilke situationer er disse bestemmelser relevante for din vare?
Helle Buchardt Boyd, seniortoksikolog, cand. brom, DHI

12:45 – 13:30
Novel foods: Under hvilke omstændigheder kan plantedele falde under novel foods-forordningen? Hvordan afgør man, om noget er novel? (konkret eksempel fra sag om hø-øl).
• Hvad skal der til for at få en novel food godkendelse?
• Hvad koster det, og hvor lang tid tager det?
• Hvordan sikrer man sig, at godkendelsen bliver eksklusiv?
Hanne Boskov Hansen, Dr. Rer. Nat, cand.brom., Fødevarestyrelsen
De sidste 10 min er til diskussion og spørgsmål

13:30 – 14:15
Sikkerhedsvurderinger og godkendelser af visse andre stoffer i Danmark. Hvilke stoffer og ekstrakter gælder det for, og hvor meget skal der gøres?
Helle Buchardt Boyd, DHI

14:15 – 14:45 Pause med kaffe, te og kage

14:45 – 15:30
Erfaringer med ernærings- og sundhedsanprisninger hos fabrikanter og importører. Hvad er status med hensyn til anprisninger for planteprodukter og probiotika? Hvor går grænsen til lægemiddelanprisninger, og hvordan skelnes der mellem specifikke og uspecifikke anprisninger?
Mette Peetz-Schou, Chefkonsulent, DI Fødevarer, Sekretariat for Nutraceutisk Industri

15:30 – 16:00
Diskussion med tilhørerne: del dine erfaringer, undren og spørgsmål.
Dialog med indlægsholderne.

Målgruppe
Temamødet er rettet mod importører, producenter og forhandlere af urter, plantedele og lignende som fx kosttilskud og te.

Dato og sted

Torsdag den 7. maj 2015
Kl. 12:00 – 16:00
Syddanske Forskerparker, Odense

Pris
Det koster 800 kr. + moms at deltage. Inkluderer frokostsandwich samt kaffe/te og kage.
Desuden præsentationer fra temaeftermiddagen, som du vil modtage pr. e-mail efter mødet.

Arrangør
Tema-eftermiddagen afholdes af DHI i samarbejder med innovationsnetværket inSPIRe.

Tilmelding
Vibeke Salmon
ves@dhigroup.com
Tel 4516 9144

DHI A/S
Agern Allé 5
2970 Hørsholm
Rudersdal Kommune
Danmark
CVR nummer: DK36466871
P nummer: 1019995662

Kontaktperson

VS
Vibeke Salmon
Kursussekretær
+45 45169144 ves@dhigroup.com

Send til en kollega

0.047