23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Intelligent kvalitetskontrol: X-ray scanner med høj opløsning

Med BASELINE I 100 kompletterer MULTIVAC Marking & Inspection deres program af X-ray kontrolsystemer med en prisgunstig, begynderløsning

For at forbrugere kan være sikre på, at en attraktiv og sikker emballage også indeholder højkvalitetsprodukter, skal producenten underkaste de emballerede produkter kvalitetskontrol før afsendelse. X-ray scannere som BASELINE I 100 kan detektere såvel fremmedlegemer i emballagen som manglende eller beskadigede produkter.

Optimeret til fødevareindustrien
MULTIVAC BASELINE I 100 arbejder med en diodearraydetektor med en opløsning på 0,4 mm, der giver høj detektionssikkerhed, således at den finder selv de mindste fremmedlegemer. Disse vises på en 15” farve-touch-skærm, der også fungerer som styring. I standardversionen lagres parametre på op til 100 produkter; udvidelse er mulig. Den omfat-tende softwarepakke kan ikke blot visualisere fremmedlegemerne, men også evaluere måling, fuldstændighed og fyldningsniveau.

Den kompakte og prisgunstige model med optimeret hygiejnedesign er velegnet til fødevareindustrien og kan integreres i eksisterende produktionslinjer. Skrå overflader og det fritbærende design gør rengøring nemmere, og udførelsen i rustfrit stål imødekommer kravene til IP65 sikkerhed. Da strålingsværdierne er meget lave, er der ikke krav om mærkning af de scannede fødevarer. Alle X-ray kontrolsystemer fra MULTIVAC Marking & Inspection overholder kravene til nationale og international standarder som HACCP, IFS el. BRC.

X-ray scanning: alsidig og sikker
Anvendelse af X-ray scanning giver fuld kontrol på de emballerede produkter. Når der registreres et fremmedlegeme, ændres intensiteten og dermed det billede der vises på displayet. Hvis strålen rammer et fremmedlegeme med en højere intensitet end produktet, ses det som en sort plet på billedet. Dette er f.eks. tilfældet ved metal, glas, ben, sten eller tykt plastic i produktet. Derimod ses luftbobler, brud eller hulrum som lyse områder, og dermed kan X-ray scanning også anvendes til at afgøre, om individuelle dele i emballagen er beskadiget, om der mangler produkter, eller hvorvidt fyldningsniveauet er korrekt.

Fordele i forhold til metaldetektorer
Metaldetektorer registrerer kun tilstedeværelsen af metaldele i emballagen, men ikke hvor. X-ray billedet viser brud eller luftbobler, og de fejlbehæftede pakker kan hurtigt frasortres. Desuden påvirkes X-ray kontrolsystemer – i modsætning til metaldetektorer – ikke af vibrationer, temperatur og luftfugtighed eller af salt- og syreindholdet i produktet. Den største fordel er imidlertid uafhængigheden af elektriske og magnetiske felter. For det første muliggør det også detektion af ikke-metalliske og organiske materialer; dernæst kan man undersøge pakkens indhold for metalliske partikler.


Multivac, med hovedkontor i Wolfertschwenden i Tyskland, udvikler, producerer og markedsfører løsninger til automatisering, emballering og mærkning samt etikettering af fødevarer, medicinalartikler og en række andre produkter. Koncernen er repræsenteret i mere end 140 lande i hele verden i form af datterselskaber og agenturer. Multivac er markedsførende i branchen. Koncernen har 4400 ansatte på ver-densplan.
Siden 1988 har Multivac A/S i Danmark været et datterselskab under Multivac Export AG i Schweiz.

Multivac A/S ligger i Grejs ved Vejle og har salgskontor i København. Multivac A/S har agenturet for Weber, PFM, Ishida, Bizerba, Risco, TIPPER TIE samt samarbejde med Krehalon og BEMIS Europe.

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.062