Røroptræk hos PTI A/S
PTI A/S udfører røroptræk i rustri/syrefaste rør (AISI 304/AISI 316) og beslægtede stålkvaliteter. Hos PTI bliver alle rør affedtet efter optræk i eget vaskeanlæg.
I mange tilfælde er optrukne sideforgreninger at foretrække frem for almindelige T-stykker. Den største fordel er, at man reducerer antallet af T-stykker og svejsesamlinger på rørledninger. Hvis der skal flere sideforgreninger (evt. med forskellige dimensioner) på det samme rør vil optræk i langt de fleste tilfælde være den økonomisk mest fordelagtige løsning.
Desuden giver det betydelige frihedsgrader i rørdesignet, at sideforgreningerne kan placeres med minimal hensynstagen til svejsninger.
Ydermere opnås betydelig bedre rengøringsvenlighed, der kan tilfredsstille høje hygiejniske krav.