23948sdkhjf
Del siden
Annonce

International - kommerciel ledelse

Tonny Frilund Carstensen er pr. 1. juni 2016 tiltrådt som ny partner og rådgiver hos Skelmose Consulting A/S.

Tonny har 25 års international, kommerciel og ledelsesmæssig baggrund og har derigennem opnået stor viden om de mangeartede funktioner og discipliner i ordreproducerende og projektbaserede virksomheder – såvel på funktions- som på topledelsesniveau.

Topledelseserfaring
Tonny var indtil 2004 ansat i den succesrige, internationale virksomhed Arovit Petfood A/S i Esbjerg. Her var han en af de primære drivkræfter i opbygningen og internationaliseringen af virksomheden. Tonny varetog igennem årene stillingerne som indkøbschef, logistikdirektør, direktør og CEO, hvilket har givet ham en solid og bred praktisk erfaring med de forskellige mangeartede funktioner i en virksomhed.

Tonny opnåede i Arovit bl.a. stor erfaring med afsætning af FMCG, idet den primære afsætningskanal var den internationale detailhandel, ledelse af selskaber og organisationer i adskillige europæiske lande samt ledelse af en koncern under amerikansk ejerskab.

I årene efter 2004 har Tonny udbygget sine internationale kompetencer og erfaringer og bl.a. varetaget stillinger, som COO og CEO i den østrigskejede producent af folieemballager Danapak Flexibles Group A/S, samt som adm. direktør i Nopa A/S – førende skandinavisk producent af FMCG inden for vaskemidler, rengøringsprodukter samt personlig pleje.

Konsulent og project manager
Tonny har også løst spændende og udfordrende opgaver som konsulent og project manager.

I Arovit Dry Petfood var hans primære fokusområde salg og marketing, mens han for hos BHJ / Essentia i Gråsten var general manager for Protein Ingredients i Frankrig, sales director for BHJ/Ellco Sverige samt category director for Fish Products.

Og i projektvirksomheden KJ Industries i Esbjerg har han bistået ledelsen og organisationen med sparring i en større international forandringsproces med speciel fokus på markeder, kunder samt organisation.

Tonny har også fungeret som sparringspartner for en iværksættervirksomhed, hvor han bistod indehaverne med en definition af virksomhedens strategi, markedskommunikation samt sparring i forbindelse med mere ad-hoc forretningsmæssige udfordringer.

Mange års bestyrelseserfaring
Tonny har sideløbende opnået stor erfaring med professionelt bestyrelsesarbejde, idet han gennem årene har varetaget adskillige poster som bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand.

Det har været i privatejede virksomheder, virksomheder med kapitalfondsejerskab, børsnoterede virksomheder samt forskellige former for organisationer.  

Af bestyrelsesposter kan bl.a. nævnes Danske Bank’s Erhvervsråd, Jylland Syd, Esbjerg Gods A/S, BEST VPG Holding A/S, Vestfrost A/S, Schades Papir A/S, Doane Pet Care USA, Allison Cosmetics A/S, Dansk Industri, Esbjerg Erhvervsudvikling og Tobakken Esbjerg.

Med sine mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i forskellige typer af virksomheder vil Tonny professionelt kunne bidrage positivt til bestyrelsesarbejdet i din/jeres virksomhed, hvis I planlægger eller overvejer ændringer eller udvidelser i jeres bestyrelse.

Kulturel markedsindsigt
Ved praktisk samhandel med de internationale markeder og kunder har kendskabet til de kulturelle forskelle altid været noget Tonny har tillagt en meget afgørende forudsætning for at opnå et succesfyldt samarbejde.

Han har stor praktisk erfaring med mange kulturer og er rejse- og forhandlingsvant i Europa inklusiv Rusland, Nord- og Sydamerika og Asien, samt taler flydende engelsk og tysk.

Teoretisk baggrund
Som teoretisk supplement til sine praktiske kompetencer og erfaringer har Tonny desuden gennemført internationale toplederuddannelser, som SEP 12 - Stanford Executive Program fra Stanford University, Calif. USA samt DMC’ s PIL 12 (Perspektiv i Ledelse).

Herudover er Tonny Merconom i Salg/Markedsføring, Indkøb og Logistik samt Regnskab.

Se Tonny F. Carstensens kompetenceprofil

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166

Send til en kollega

0.041