Meyn, Cabinplant og MULTIVAC indgår samarbejde
Fra venstre: Erik Blom, Managing Director - Meyn, Hans-Joachim Boekstegers , Managing Director & Group CEO - MULTIVAC, Michael Falck Schmidt, Senior Vice President CCO EMEA - Cabinplant
04. maj 2017 - Meyn Food Processing Technology B.V., Cabinplant A/S og MULTIVAC Sepp Haggenmüller SE & Co. KG indgår en strategisk alliance. Et aftalememorandum blev i dag på interpack-messen underskrevet af repræsentanter for de respektive virksomheder. De tre virksomheder er markedsførende worldwide inden for deres specifikke område, og de er enedes om et samarbejde med det formål at kunne tilbyde kunderne endnu større fordele. Hensigten er at tilbyde fødevareproducenter fælles løsninger, der omfatter forarbejdning, fyldning og vejning samt pakning af produkter på et niveau, der hidtil ikke har været tilgængeligt på markedet. Man forventer at opnå markante synergieffekter af samarbejdet.
Meyn er markedsførende inden for komplette løsninger til forarbejdning af fjerkræprodukter; løsninger, der spænder fra modtagelse af levende kyllinger til pakning. Virksomheden planlægger og bygger hele fabrikker – til alle forarbejdningsprocesser fra modtagelsen af de levende kyllinger til afsendelse af færdigpakkede produkter klar til salg.
Cabinplant tilbyder komplette løsninger inden for fødevareforarbejdningssektoren og er specialister i vejning, portionering og fyldning af produkter, som er vanskelige at håndtere. Virksomheden supporterer kunder inden for kød, fjerkræ, frugt & grønt samt fisk, skaldyr og convenience.
Pakkespecialisten, MULTIVAC, tilbyder løsninger til pakning af alle typer fødevarer samt etiketterings- og inspektionsudstyr til færdige pakker og sekundær pakning. Virksomhedens styrke er ligeledes kundetilpasset udvikling af komplette pakkelinjer og integration af udstyr fra samarbejdspartnere.
Samarbejdet omfatter to aftaler: for det første, samarbejde mellem Meyn, Cabinplant og MULTIVAC med fokus på forarbejdning af fjerkræ og dernæst samarbejde mellem Cabinplant og MULTIVAC inden for projekter og linjer til færdigretter, fisk og kød. Alliancen udvides til stort set alle markeder. I dag er der allerede et stort verdensomspændende servicenetværk mellem de 3 parter, hvilket giver mulighed for at tilbyde kunderne omfattende support. Fremover overvejes tillige fælles projektudvikling.
Om Meyn
Meyn er markedsførende inden for udvikling og fremstilling af forarbejdningsudstyr til fjerkræ. Fra håndtering af levende kyllinger, plukning og udtagning af indvolde til udskæring og udbening – Meyn er repræsenteret worldwide og leverer specifikke, lokale løsninger. Meyn står for langvarige relationer med deres kunder og er en dedikeret partner inden for fjerkræbearbejdning i hele verden. Meyn leverer intelligente løsninger og services med engagerede og veluddannede medarbejdere til fordel for deres kunder i mere end 90 lande. Specialister i fjerkræforarbejdning i mere end 58 år med et utrættelig drive i bestræbelserne på at hjælpe kunderne med at forbedre deres performance. For yderligere oplysninger: www.meyn.com.
Om Cabinplant
Cabinplant er markedsførende udbyder af skræddersyede forarbejdningsløsninger til fødevareindustrien. Cabinplant fokuserer hovedsageligt på fisk & skaldyr, frugt & grønt, kød & fjerkræ samt convenience-varer. Derudover tilbyder virksomheden multihead-veje- og pakkeløsninger til en lang række industrier. I tæt samarbejde med kunderne udvikler, producerer og markedsfører Cabinplant innovative forarbejdnings- og pakkemaskiner med integreret knowhow, som optimerer udbytte, kapacitet og produktkvalitet. Cabinplant er en global virksomhed med hovedkontor i Haarby, Danmark, som har mere end 280 medarbejdere og datterselskaber i Tyskland, Polen og USA samt et salgsnetværk bestående af agenter i mere end 40 lande worldwide. For yderligere oplysninger: www.cabinplant.com.
Om MULTIVAC
MULTIVAC er blandt verdens førende leverandører af pakkeløsninger til alle slags fødevarer, farma- og medicinalprodukter samt produkter inden for alle industrier. MULTIVACs produktprogram dækker stort set alle kunders krav til pakkedesign, kapacitet og ressourceforbrug, og det omfatter vakuumpakkemaskiner, traysealere, dybtrækningsmaskiner, etiketteringsanlæg, kvalitetskontrolsystemer og automatiseringsløsninger – helt op til turnkey linjer. MULTIVAC koncernen har ca. 5.100 medarbejdere worldwide, med omkring 1.900 i hovedsædet i Wolfertschwenden. Med næsten 80 datterselskaber er koncernen repræsenteret på alle kontinenter. Over 1.000 rådgivende sælgere og serviceteknikere workdwide deler ud af deres knowhow og erfaring til fordel for kunderne, og de sikrer at alle installerede MULTIVAC maskiner udnyttes maksimalt. For yderligere oplysninger: www.multivac.com.