23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Samarbejdsaftale mellem Ishida Europe Ltd. og Sealing System A/S

Ishida Europe Ltd. og Sealing System A/S har indgået samarbejde på det danske marked.

Samarbejdet kan på mange måder bedst beskrives som ”tilbage til fremtiden”.
TH Consult A/S, som i marts 2012 blev en del af Sealing System A/S, har i omkring 20 år haft et tæt samarbejde med Ishida på det danske marked. Siden 2012 har Ishida produkter været markedsført af Multivac A/S. Samarbejdet mellem Ishida og Multivac i Danmark var en del af en større samarbejdsaftale indgået mellem Ishida Europe Ltd. og Multivac. Aftalens ophør skyldes, at begge parter har et ønske om større fokus på egne kerneprodukter.

Verdens førende inden for multihead vægte – producerer også seal testers, X-Ray systemer m.m.
Ishida er en privat ejet virksomhed, som blev startet af Ishida familien tilbage i 1893 i Kyoto, Japan. I 2010 blev ledelsen overdraget til fjerde generation af familien, og er dermed stadig under ledelse af en ”Ishida”.
I 1972 udvikler Ishida verdens første multihead vægt, og Ishida er stadig verdens førende leverandør af multihead vægte. Udover multihead vægte, designer og fremstiller Ishida blandt andet checkvægte, seal testers, X-Ray udstyr, vision systemer og posemaskiner.

Komplette, automatiske fylde- og pakkelinjer
Synergien mellem Ishida, Sealing System og TH Consult er efter sammensmeltningen af Sealing System og TH Consult større end nogensinde. Sealing System A/S er system-integrator, med fokus på pakning og håndtering af vores kunders produkter. Vi kan levere komplette pakkelinjer fra fyldning, pakning og intern transport til palletering, palleomvikling og mærkning - hvor produktet er klar til forsendelse.

Markedsledende maskinleverandører
Sealing System er salgs- og serviceansvarlig for flere af de mest velkendte mærker inden for pakkemaskiner: Meurer, CPS, Lantech, Niverplast og sidste, men ikke mindst, Ishida. Sealing System konstruerer og fremstiller også robotløsninger, hovedsagelig for end of line pakning. Okura og KUKA er her leverandører af selve robotterne, mens Sealing System skræddersyr værktøjer og system-integrerer robotterne.

Intern transport sikrer sammenbygning af alle enheder
Vores produktprogram omfatter endelig in-house produktion af udstyr og anlæg til komplet intern transport og håndtering – inkl. elektroniske styresystemer, så alle maskiner og alt udstyr integreres i komplette, automatiske pakkelinjer.

Sealing System beskæftiger ca. 45 medarbejdere, hovedsageligt beskæftiget med salg, design, konstruktion, projektledelse, styring og programmering samt reservedele og service.

I forbindelse med service på Ishida udstyr er Hans-Erik Bredvig Jensen ansat som servicetekniker.

Vores mål er at levere optimale løsninger gennem samarbejde med de bedste leverandører på markedet, give god service og hurtig adgang til reservedele.


For yderlig information kontakt:
Sealing System A/S, Ansagervej 23, DK-6823 Ansager
Telefon: 75 29 20 92
E-mail: info@sealing-system.dk
Hjemmeside: www.sealing-system.dk

Sealing System A/S
Hedemarken 1
7200 Grindsted
Billund Kommune
Danmark
CVR nummer: DK21293288
P nummer: 1004829344

Kontaktperson

KØJ
Kjeld Østergaard Jensen
Salgsdirektør
+45 76 50 21 22 koj@sealing-system.dk

Send til en kollega

0.078