23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Jimco sætter fødevarehygiejne i nyt perspektiv

Jimco A/S præsenterer på Gulfood Manufacturing i Dubai kompakt anlæg til desinfektion. Det nye produkt, FLOD ® Mini, er ligesom storesøsteren baseret på virksomhedens patenterede og prisvindende UV-C-teknologi.

Igennem over 20 år er Jimco® UV-C-baserede luftrensningsanlæg blevet benyttet i industrien, blandt andet til at afhjælpe lugtudledning, forbedre indeklimaet samt reducere brand- og smittefare. Kunderne tæller blandt andet McDonald’s, Marriott, Bahlsen og McCain Foods.

Et samarbejde med DHI, Syddansk Universitet og flere fødevarevirksomheder har ført til produktet FLO-D®, som anvender den patenterede teknologi til automatisk og kemikaliefri desinfektion af overflader og komplette produktionsarealer i fødevareindustrien. Succesen følges nu op med FLO-D® Mini, der er mere mobil og velegnet til brug i køleområder, hvor der ofte er problemer med gær, skimmel og mikroorganismer.

Bedre for miljø og arbejdsmiljø
FLO-D® Minis kompakte format gør det nemt at flytte systemet, eksempelvis mellem produktion og kølefaciliteter.

– Manuel desinfektion er tidkrævende, og der anvendes skrappe kemikalier. Med FLO-D® og FLO-D® Mini automatiseres processen totalt. Man opnår mere effektiv desinfektion og sparer samtidig arbejdskraft, vand, kemi og energi plus undgår udledning af klorholdigt spildevand. Faktisk muliggør anlæggene så store besparelser på arbejdsløn og andre ressourcer, at tilbagebetalingstiden oftest vil være blot ét år, forklarer Jimmy K. Larsen, CEO hos Jimco A/S.

Skræddersyede løsninger til det enkelte brugsmiljø
Jimmy K. Larsen peger på en kombination af luftsterilisering og overfladedesinfektion som den ideelle løsning, når man ønsker at opnå optimal fødevaresikkerhed. Han inviterer fødevarevirksomheder fra hele verden til fortroligt at præsentere deres specifikke udfordringer for Jimco. For eksempel kontaminering af korn, frø og krydderier, som vi i denne tid ser
mange eksempler på rundt om i verden – ikke mindst i miljøer med høje temperaturer eller høj luftfugtighed.

– Vi kan gennemføre tests i brugsmiljøet med forskellige opsætninger af vores systemer. Eksempelvis kan FLO-D® med fordel anvendes sammen med vores luftsteriliseringsløsninger, der typisk monteres i forbindelse med eksisterende ventilationsanlæg. Dermed opnås en totalløsning, som både renser luften og desinficerer overfladerne i lokalet. Det øger fødevaresikkerheden, og man mindsker risikoen for at måtte tilbagekalde produkter. Og hvis ikke produkterne i deres eksisterende form løser problemet, er der mulighed for kundespecifik videreudvikling og tilpasning, siger han.

Nedbryder listeria på få timer
Ifølge Jimmy K. Larsen kan fødevarevirksomheder med FLO-D®-systemerne effektivt gardere sig mod uheldige bakteriesager, hvis ellers de overholder generelle hygiejnekrav og rengøringsstandarder.

– Målinger udført på fuldskalainstallationer i industrien viser, at FLO-D® på kort tid næsten fuldstændigt kan nedbryde mængden af eksempelvis listeria- og salmonellabakterier i store produktionslokaler, fastslår han.

JIMCO A/S
Mjølbyvej 7
5900 Rudkøbing
Langeland Kommune
Danmark
CVR nummer: DK25000374
P nummer: 1007200370

Send til en kollega

0.047