23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Vibocold-projekt nomineret til World Retail Award

Som den første danske butik nogensinde var MAD Cooperativet, med Vibocold som totalleverandør af køl og frys, nomineret til ’Store design of the year’ ved World Retail Awards i Rom i september måned – detailhandelens svar på Oscaruddelingen.

MAD Cooperativet på Københavns hovedbanegård er en af de mest bemærkelsesværdige butiksåbninger i Danmark i mange år. COOP’s eksperimenterende madmarked, der har Vibocold som totalleverandør af køl og frys, har givet genlyd i hele verden siden åbningen i marts. Som den første danske butik nogensinde var MAD Cooperativet nomineret til ’Store design of the year’ ved World Retail Awards.

I konkurrencen mellem blot seks nominerede butikker måtte MAD Cooperativet se Europas største legetøjsbutik, Hamleys World i Moskva, løbe med sejren. Ikke desto mindre er nomineringen et vidnesbyrd om den rivende udvikling på detailmarkedet i Danmark, som Vibocold bidrager til med konceptløsninger, møbler og køleanlæg overalt i landet.

”MAD Cooperativet er et projekt, vi er utrolig stolte af at være en del af. Vores kølemøbler er et centralt og stærkt integreret element i det unikke butiksdesign, så jeg synes bestemt nomineringen til World Retail Award også er en cadeau til vores arbejde,” udtaler Helle Skaarup Larsen, kommerciel direktør hos Vibocold A/S.

”Projekter som MAD Cooperativet og Irmas nye butikskoncept sender et stærkt signal til detailbranchen om, at man kan forvente et flot slutprodukt fra Vibocold. Vi ved, at i et marked præget af voldsom konkurrence, spiller butikkerne på alle parametre. For vores vedkommende betyder det, at det ikke længere er nok at holde fødevarerne kolde. Vores kølemøbler skal understøtte butikkens overordnede brand, sælge produkter og bidrage til, at kunderne får en positiv indkøbsoplevelse. Den vare kan vi levere, hvilket MAD Cooperativets nominering til World Retail Awards er med til at understrege,” siger Helle Skaarup Larsen.

Vibocold A/S
Holstebrovej 101
8800 Viborg
Viborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71383911
P nummer: 1002342217

Send til en kollega

0.062