23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Madaffaldet på Tall Ships Races Aarhus bliver til energi og gødning

Alt madaffald på Tall Ships Races Aarhus vil blive indsamlet og genanvendt.

Bæredygtighed og genanvendelse fylder meget i danskernes bevidsthed. Derfor bliver det også mere og mere udbredt, at der er taget stilling til den bæredygtige indsats, når der afholdes events og arrangementer. I forbindelse med Tall Ships Races i Aarhus, som starter i morgen den 1. august og varer ugen ud, er der også fokus på at gøre det nemt for gæsterne at træffe de gode valg, og at agere bæredygtigt. Derfor er Tall Ships Races Aarhus blandt flere forskellige bæredygtige indsatser også blevet REFOOD mærke certificeret. Det vil sige, at man i alle arrangementets boder og køkkener har fokus på at minimere madspild, men også at alle gæster har mulighed for at aflevere deres madrester til genanvendelse.

Indsamles og sendes til Horsens

Rundt omkring på havnen og i boderne vil der blive indsamlet madaffald. Alt madaffaldet bliver efterfølgende afhentet af Daka Refood, og på Refoods forbehandlingsanlægget ved Horsens vil det indgå i produktionen af biogas. Alt biogas fra anlægget sendes derefter ud på naturgasnettet. Restproduktet fra produktionen af biogas er gødning, som bruges til at gøde afgrøder i lokalområdet.
Ved at genanvende madaffald får man sikret, at der skabes værdifuld bæredygtig udnyttelse, som ellers ville være gået tabt. Eksempelvis vil 1.000 kg madaffald kunne opvarme en gennemsnitshusstand i 33 dage og give næring til dyrkningen af 1,6 ton gulerødder.

Daka Denmark A/S
Lundagervej 21
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33776039
P nummer: 1017614874

Kontaktperson

Søren Mohr Jensen
Marketing & PR Manager
+45 51564723 smj@daka.dk

Send til en kollega

0.032