Sikker forsyning af emballage i et uroligt marked
Forsyningssikkerhed og stigende priser har skabt udfordringer for alle, men på trods af global uro har vi sikret emballageforsyninger til vores kunder takket være et tæt samarbejde med vores emballageproducenter
Corona-pandemien, det grundstødte skib i Suezkanalen og Ruslands invasion af Ukraine er tre betydelige begivenheder, der siden 2020 har rykket den globale balance mellem udbud og efterspørgsel.
I takt med den stigende uro vokser bekymringerne om forsyningssikkerheden, og mange virksomheder har derfor travlt med at sikre forsyningskæderne for fortsat at kunne producere og sælge deres produkter.
Stærk forsyningskæde understøtter jeres sikkerhed
Vores forsyningskæde er stærk af flere årsager. Dels fordi vi primært samarbejder med europæiske emballageproducenter, dels fordi vi gerne samarbejder med flere partnere. Den strategi sikrer fleksibilitet og et stabilt flow af leverancer samtidig med, at nærheden forkorter vejen fra producent til kunde.
Eftersom vi prioriterer tætte og langvarige samarbejdsrelationer, har vi adgang til troværdig information om aktuelle bevægelser på markederne, og den indsigt kan vi proaktivt handle på. På den måde kan vi reagere på kendte såvel som potentielle trusler og yde den bedste service til vores kunder.
Sammen manøvrerer vi i ustabile tider
Vi kan med stolthed sige, at vi på trods af forlængede leveringstider har sikret forsyninger af emballager til vores kunder.
Vi ved ikke, hvad fremtiden bringer, men vi ved, at vores tætte samarbejde med emballageproducenter og lange samarbejdsrelationer er guld værd.
I fællesskab finder vi veje til sikker forsyning – selv i ustabile tider.
Læs mere om, om de tre stærke Procudan-elementer, som sikrer emballageforsyningen ved at klikke her: