23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Velkommen til Alex og Line

Alex Hansen er ansat som Area Sales Manager og Line Aamann som teknisk projektleder.

Vi oplever en fortsat stigende efterspørgsel på vores løsninger til bagerier, og vi har netop styrket vores ”MULTIVAC Bakery team” med en ny kollega.
Alex Hansen er ansat som Area Sales Manager med ansvaret for bagerikunder på Sjælland og Øerne. Han er uddannet bager og har senest været ansat som fagkonsulent hos CBP A/S. Alex glæder sig til at komme ud og rådgive bagerierne om de mulige løsninger fra MULTIVAC. Han har været på de første kundebesøg sammen med sin jyske kollega Søren Lund Nørgaard.

Både kundebesøg og hjælpsomheden fra de nye kolleger hos MULTIVAC har Alex oplevet yderst positivt.

Samtidig har vi ansat Line Aamann som teknisk projektleder. Line er uddannet maskiningeniør i 2020 og kommer fra en stilling hos NIKODAN, hvor hun har arbejdet med konstruktion af løsninger til kunder i fødevareindustrien. Hos MULTIVAC bliver hendes primære opgaver at supportere sælgerne med valg af de korrekte tekniske løsninger, layouts og kalkulationer på specifikke kundeprojekter samt at supportere projekternes udførelse efter salget.

Line ser frem til arbejdet som projektleder. Det er et område, hun har en stor interesse for. Netop nu er hun i fuld gang med produkttræning samt introduktion til systemer og procedurer hos MULTIVAC. Line værdsætter den store hjælpsomhed fra sine nye kolleger samt den imødekommende og strukturerede modtagelse.

Velkommen Alex og Line. Vi ser frem til et godt samarbejde.

Multivac A/S
Nørre Bygade 34, Grejs
7100 Vejle
Vejle Kommune
Danmark
CVR nummer: DK11560431
P nummer: 1000256364

Kontaktperson

MR
Margit Rosendal
Personal Assistant
+45 76907826 margit.rosendal@multivac.dk

Send til en kollega

0.047