23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Damstahl klar til fremtiden med ny visuel identitet

Damstahls visuelle identitet så dagens lys for fem årtier siden. Nu sendes den slidstærke profil på pension og erstattes af en ny kundefokuseret identitet og kommunikation, der gør Damstahls kerneforretning endnu tydeligere for alle.

Den nye identitet er blevet til gennem en spændende proces med inspiration fra søsterselskaberne indenfor NEUMO Ehrenberg-gruppen og fra Damstahl-medarbejdere. Målet er at kommunikere virksomhedens værdier tydeligt og at vise tilhørsforholdet til NEUMO Ehrenberg-gruppen Endvidere introduceres den forretningsmæssige mission ” On Your Side”. Michael Lund, Group CEO hos Damstahl, formulerer det således: ”Tiderne skifter, og det er vigtigt, at Damstahls visuelle identitet udstråler den vitalitet og de værdier, vi lægger vægt på som virksomhed.”

En virksomhed i vækst og forandring
Historisk set har Damstahl specialiseret sig i salg af rustfrit stål. Nu udvides sortimentet til også at omfatte aluminium og rødmetaller. Det sker for at imødekomme efterspørgslen, for at gøre det enklere for kunderne og for at udnytte mulighederne i Damstahls digitale handelsplatform. ”Den nye identitet er ikke et farvel til vores historie. Det handler om kunden frem for produktet, og vores velkendte pay-off ’Stainless Steel Solutions’ er nu overhalet af virkeligheden,” beretter Michael Lund. 

Tradition for ansvarlighed
Damstahl har stærke rødder. I 1947 grundlagde Senator Henry Ehrenberg moderselskabet NEUMO med formålet at reducere børnedødeligheden i Europa gennem hygiejnisk fødevareproduktion og bedre fødevaresikkerhed. En arv, der stadig er afspejlet i virksomhedens værdier og som gør det naturligt at tage ansvar for klima, miljø og samfundet, både det nære og det fjerne. ”Vi er født med ansvarlighed som kerneværdi, så det at spille en positiv rolle i samfundet og stille vores kunder bedre gennem ansvarlige forretningsløsninger er en central del af vores mindset,” fortæller Michael Lund.

Kommunikationen forpligter
Det er ikke alene kommunikationen og den visuelle identitet, der moderniseres. Damstahl gennemgår i disse år en forandringsproces, der omfatter byggeri af nye faciliteter, digitalisering af workflows og kundeservice samt stærkt forbedrede logistiksystemer. Alt bygges op om missionen ”On Your Side”, der netop handler om at forbedre kundens forretning og styrke kundens rolle i værdikæden. Derfor tør Michael Lund godt garantere, at Damstahl lever op til løfterne i kommunikationen: 

”Vi dømmes ikke på vores signaler, men på det vi rent faktisk gør. Vi måles på, om vi er på kundens side, løser vores kerneopgaver med at levere rustfrit stål og metaller til kundens tilfredshed og om, vi er førende på bæredygtighed, ansvarlighed og transparens. Og her står vi godt - der er substans bag kommunikationen.”

 

 

Damstahl a/s
Danmarksvej 28
8660 Skanderborg
Skanderborg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK23256118
P nummer: 1003012045

Kontaktperson

AMK
Anne Mette Kristensen
Marketingkoordinator
amk@damstahl.com

Send til en kollega

0.031