23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stort fokus på madspild i Danske Shoppingcentre

Alt for meget mad går til spilde, og alt for meget madaffald havner i de forkerte skraldespande. Derfor sætter DSC nu stort fokus på madspild og affaldssortering

Pressemeddelelse fra Danske Shoppingcentre 17/05-2023

DSC har netop indgået et nyt samarbejde med REFOOD mærket, hvor de med forskellige initiativer sætter stort fokus på madspild og affaldssorteringen i alle deres 17 shoppingcentre.


Alt for meget mad går til spilde, og alt for meget madaffald havner i de forkerte skraldespande. Derfor sætter vi i DSC nu stort fokus på madspild og affaldssortering i alle vores 17 shoppingcentre gennem forskellige initiativer. Det gør vi i samarbejde med REFOOD mærket, der arbejder for en mere bæredygtig fødevare- og servicesektor. Og alle vores centre er netop blevet REFOOD-certificeret.


”Vi ved, at madspild fylder meget for både vores lejere og kunder, og det gør det selvfølgelig også for DSC. Derfor vil vi gerne understøtte en nem og lettilgængelig adgang til affaldssortering, så vi sammen mindsker madaffald i vores centre og skaber bedre mulighed for genanvendelse,” siger Mireille Jakobsen, Head of ESG i DSC.


Det er forskelligt, hvilke initiativer de 17 shoppingcentre har taget i brug, men nogle af dem, der går igen, er, at alle butikker får tilbudt en affaldssorteringsløsning til madaffald, ligesom mulighederne for at kunne sortere madaffaldet i centrene generelt bliver forbedret for både lejere og besøgende. Derudover vil der også komme en oplysningskampagne, der skal hjælpe butikkerne med sorteringen.


For at sikre at det sorterede madaffald håndteres korrekt og kommer både samfundet og miljøet til gode, indsamler Daka ReFood både madaffald og brugt fritureolie fra de forskellige centre. Herefter renser de madaffaldet og gør det klar til at blive genanvendt til biogas, gødning og biodiesel.


”Vi er meget stolte af samarbejdet med DSC, der har påtaget sig et vigtigt ansvar ved at sætte fokus på madspild og genanvendelse til grøn energi. Med deres 17 shoppingcentre og mere end 200 spisesteder, har de skabt en enestående formidlingsplatform, der kan nå meget bredt ud i centrene,” siger Katja Juul Nielsen, marketingschef for Daka ReFood.

Om Danske Shoppingcentre:

DSC står for Danske Shoppingcentre, der blev etableret primo 2018 og er markedsledende i Danmark inden for shoppingcentre med 17 shoppingcentre fordelt over hele landet. Porteføljen har et samlet areal på ca. 850.000 kvm og driver omkring 1.100 lejemål i alt. Årligt besøges shoppingcentrene af flere end 68 millioner kunder.


DSC ejer følgende shoppingcentre: Aalborg Storcenter - Amager Centret - City2 - Copenhagen Designer Outlet - FRB.C. Shopping - Friis Shoppingcenter - Glostrup Shoppingcenter - Helsingør Bycenter - herningCentret - Hvidovre C - Ishøj By Center - Kolding Storcenter - Lyngby Storcenter - Nørrebro Bycenter - Randers Storcenter - SlotsArkaderne - VestsjællandsCentret.


Fakta om Daka Denmark:

Daka ReFood er en del af Daka Denmark, som afhenter og genanvender 140 tons affald hos DSC årligt. Madaffaldet omdannes til grøn energi, der sendes ud til de danske hjem, og til gødning - nok til at dyrke 228.000 kg gulerødder. Det svarer til ca. 20.000 danskeres årlige forbrug af gulerødder. Daka Denmark har i næsten 100 år været garant for sikker håndtering, men også bæredygtig recirkulering og genanvendelse af biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien. Kort sagt arbejder Daka ReFood for at give naturens ressourcer tilbage.


For yderligere information: Pressekontakt i DSC: Karoline Lerche, +45 26 11 40 00

Daka Denmark A/S
Lundagervej 21
8722 Hedensted
Hedensted Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33776039
P nummer: 1017614874

Kontaktperson

KJN
Katja Juul Nielsen
Marketing Manager
+45 41246464 kjn@daka.dk

Send til en kollega

0.063